Vælg side

13 tips til forældre:

Sådan kan du motivere dit barn til at klare hjemmeopgaverne

I de kommende uger kommer rigtig mange børn til at sidde derhjemme og løse skoleopgaver ved stuebordet. Det er skolen, der har ansvaret for hjemme-undervisningen, men det kan også blive en udfordring for os forældre, der gerne vil støtte vores børn så godt vi kan – og undgå de værste konflikter, når det måske bliver svært eller kedeligt. Her får du motivations-eksperternes råd til, hvad du kan gøre.

Tekst: Maj Carboni
Illustration: Fotini Tikkou

1

Giv dit barn medbestemmelse

Opfordr dit barn til at tage initiativ og tag hans/hendes synspunkter og ønsker alvorligt – også når det eksempelvis gælder, hvordan I skal planlægge dagene i Corona-karantæne og arbejde med hjemmeopgaver. Det er jer voksne, der i sidste ende bestemmer, men giv gode begrundelser for de valg, du træffer.

2 
Hjælp dit barn til at se nytten

Hvorfor er det så vigtigt at terpe regnestykker og grammatik? Det kan være virkelig demotiverende, hvis man ikke kan se, hvad meningen med ens arbejde er. Tag derfor gerne en snak med dit barn om, hvad de kan bruge de forskellige kompetencer til, som skolen forsøger at give dem. Hvad kan man få ud af at tale med mennesker i andre lande på et fremmedsprog? Hvad skal man kunne for at udføre forskellige jobs? Hvad er en stor fordel at vide, når man flytter hjemmefra og skal klare sig selv?

3
Lav en brainstorm og træn valg

Hvis du for eksempel skal hjælpe med at finde et emne eller indhold til en stil, så lad dit barn begynde med en helt åben brainstorm. Først når alle idéer er skrevet ned, kan han/hun begynde at vælge til og fra og kombinere nogle af idéerne. Det vil (sandsynligvis) motivere dit barn – samtidig med, at det træner ham/hende i at tænke i flere løsninger og muligheder.

4 
Bryd målet ned i delmål

Det kan måske være svært for dit barn at overskue de opgaver, der kommer fra skolen eller mål, de gerne selv vil opnå i løbet af de kommende uger derhjemme. Derfor kan det være en god øvelse at tale med dit barn om, hvilke mål han/hun skal eller kan nå og sammen bryde det ned i delmål. På den måde bliver det lettere for dit barn at gå til og overkomme. Inden for begrebet synlig læring taler man om tre gode spørgsmål, I fx kan tage udgangspunkt i:

  1. Hvad er målet?
  2. Hvor er jeg nu i forhold til målet?
  3. Hvad er næste skridt for at nå målet?

Et mål kunne fx være at lære alle de små tabeller udenad. Så kan I tale om, hvad status er for dit barn? Hvilke tabeller sidder allerede fast og hvilke mangler? Læg så en plan for, hvilken tabel, der skal trænes først. Og derefter? Og hvordan? Det kan fx være tabelsange, en app eller lign. Tal også om, hvorvidt dit barn har behov for hjælp til at kunne nå de forskellige delmål. Måske er der en ven eller ældre søskende, der kan hjælpe. Eller dit barn kan selv finde forklaringer på YouTube eller digitale læremidler. Det er også muligt, at dit barn kan få hjælp af sin lærer gennem Aula eller lignende.

5 
Følg dit barns udvikling

Det er ikke særlig sjovt at få at vide, at man er dårlig til noget. Men det er heller ikke nødvendigvis særlig brugbart at få at vide, at man er dygtig. Det er langt mere motiverende at se, hvordan man udvikler sig. Derfor kan du hjælpe dit barn til at se, hvordan han/hun bliver bedre. Hvad kan barnet nu, som det ikke kunne tidligere? Hvis du og dit barn opstiller delmål, kan I sammen følge udviklingen.

6
Hav fokus på barnets succeser

Det er afgørende for børns motivation, at man som forælder tager udgangspunkt i det, der lykkes i stedet for det, som de gør forkert. I stedet for at spørge: ”Hvorfor har du kun fået 2 i matematik?”, kan man spørge: ”Hvad har du gjort siden du har fået 10 i dansk?”, og ”Hvordan kan du bruge den samme strategi til at få en bedre karakter i matematik næste gang?” Det gælder om at rette fokus på den adfærd, som man gerne vil styrke. Det er lidt ligesom med opdragelse i det hele taget. I stedet for at sige: ”Du skal ikke løbe ind i stuen med sko på,” får det en bedre effekt, hvis man siger det, som man ønsker: ”Jeg vil gerne have, at du sætter dine sko ude i gangen.”

7
Ros dit barn for noget konkret

Fokus på succes, betyder dog ikke, at man bare skal rose. Ros er nemlig ikke altid godt. Forskning viser, at ros og belønninger som eksempelvis præmier eller klistermærker ikke virker, fordi de meget sjældent indeholder information om den opgave, der skal løses, eller det mål, der skal nås. Faktisk kan det virke negativt. Hvis ros skal have effekt, skal den være ekstremt konkret. Det nytter ikke noget bare at sige Hvor er det flot, når dit barn har løst en opgave. Rosen skal være rettet mod det, som barnet har gjort for at løse opgaven. I stedet kan man for eksempel sige: Jeg kan se, at du har arbejdet meget længe med det. Du var god til at bevare koncentrationen. Godt du har brugt lineal eller lignende. Den bedste effekt opnår man, hvis rosen er rettet mod det, som var målet med opgaven.

8

Giv ros for indsats – ikke for personlige træk

Forældre kan være tilbøjelige til at fokusere på personlige træk, når de vil rose deres barn. ”Hvor er du dygtig” eller ”Du er så klog”. Men forskning viser, at elever klarer sig bedre fagligt, hvis man fortæller dem, at de har gjort en stor indsats, fremfor hvis man fortæller dem, at de er intelligente. Forklaringen er, at når dit barn møder en svær opgave, vil det være mere motiveret til at kæmpe videre, hvis det har fået ros for at arbejde godt fremfor for være god. Hvis man har fået at vide, at man er intelligent, og møder en forhindring, man ikke kan klare, så vil man begynde at tvivle på, om man nu også er intelligent nok, hvilket kan gå ud over ens selvværd og motivation.

9

Fejr jeres fejl

Der sker en masse fantastisk, nar man får mulighed for at fejle. Derfor er det en god idé at støtte sit barn i at turde prøve nye ting af og kaste sig ud i noget ukendt. Når man laver fejl, skal man ikke se det som en fiasko, men som noget man kan lære af. Hvordan kan man gøre det anderledes næste gang for at få et bedre resultat? Som forældre kan vi også her forsøge at være forbilleder. Prøv nye ting og fortæl åbent om fejl, du selv har begået og lærte af. Og italesæt det også gerne, når du begår en fejl i hverdagen.

10

Lad barnet finde sine egne fejl

Det man i hvert fald ikke skal gøre, som hverken lærer eller forældre, er at rette opgaver igennem alene for kontrollens skyld. Forskningen viser, at hvis vurderingen bruges til at kontrollere uden at blive anvendt i sammenhæng, kan den hæmme elevens motivation og lyst til at lære. Noget af det mest effektive for læringen er derimod, hvis man kan træne børnene i selv at finde deres fejl.

 

11

Forklar resultater med indsats

”Det er da en dårlig lærer og en åndssvag opgave!” Hvis du forklarer et dårligt resultat med årsager, som dit barn ikke har kontrol over og ikke kan ændres, vil han/hun ikke have nogen grund til at tro, at resultaterne bliver bedre, fordi han/hun gør en større indsats. Det giver større optimisme og forventning om at lykkes, hvis dit barn kan se, at han/hun kan gøre noget ved årsagerne til et resultat – for eksempel ved at yde en større indsats eller bruge en anden strategi.

12

Undgå “gættekonkurrencer” – stille åbne spørgsmål

Når du taler med dit barn eller vil hjælpe hende/ham med skoleopgaverne, så lad være med at stille spørgsmål, hvor dit barn skal forsøge at finde det svar, du allerede har i hovedet. Det er ikke motiverende. Stil i stedet åbne spørgsmål, hvor der kan være rigtig mange forskellige svar.

 

13 

Snig ordet ‘endnu’ ind i dine sætninger

Ofte taler man om, at der er noget, som man kan og noget som man ikke kan – som om, at sådan er det bare. ”Jeg kan ikke synge” (underforstået: og det kommer jeg heller aldrig til!). Der gælder det om at få sine børn til at forstå, at læring er en proces. Her kan det lille ord ”endnu” gøre en enorm forskel. Hvis dit barn siger: ”Det her kan jeg bare ikke finde ud af!” Så svar: ”Nej, jeg kan godt se, at du ikke helt kan det…endnu”. Det viser dit barn, at det bare er dér, han/hun er i sin læringsproces lige nu – og dermed kan man gøre noget for at ændre det.

10 opmuntrende ting, du kan sige til dit barn, når han/hun er i gang med hjemmeopgaver

  • Jeg kan godt se, at du ikke kan det endnu. Det kræver mere træning.
  • Du er på rette vej.
  • Det var hurtigt – du skal da have andre udfordringer.
  • Jeg kan se, at du har gjort dig umage.
  • Jeg er glad for, at du blev ved også selv om, det var vanskeligt.
  • Det var modigt.
  • Det lyder som om det var for svært for dig lige nu.
  • Der skal vist flere forsøg til.
  • Du har arbejdet hårdt for det og er på rette vej.
  • Det er en fejl – lad os se, hvad vi kan lære af her.

Kilder

  • Carol Dweck, professor fra Stanford University, der er blevet verdensberømt for sin teori om tankesæt (mindset).
  • Lene Heckmann, er uddannet lærer og har arbejdet i folkeskolen i 10 år. I dag arbejder hun som konsulent og er indehaver af Kompetencehuset Heckmann, som arbejder med skoleudvikling i Danmark og Norge.
  • Anne Marie Vinther, uddannet skolelærer og konsulent hos virksomheden Dafolo samt Challenging Learning. Forfatter til bogen Synlig Læring – En forældreguide, som hun har skrevet i samarbejde med Ulla Sjørup.
  • Motivation for læring af Einer M. Skaalvik og Sidsel Skaalvik, udgivet på Dafolo i 2015.

LÆS OGSÅ: links til relevant information og vejledning vedrørende Corona-epidemiens betydning for skolen

Udgivet: marts 2020

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.