Skolen lytter ikke til forældrenes bekymring om deres barns mistrivsel og fravær

Som at råbe under vand

”Vi kan ikke se, at der er noget galt med dit barn i skolen, så problemet må findes hjemme hos jer.” Det er den besked, som mange forældre oplever at få fra skolen, når deres barn ikke magter at komme i skole. Skolens manglende forståelse for skolevægring spænder ben for skole-hjem-samarbejdet, der er afgørende for at få børnene til at trives i skolen.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: JAVIER MUÑOZ

Svært ved at komme ud af sengen, ondt i maven eller hovedet, ingen lyst til at spise morgenmad, ulyst til at få tøj på og modstand mod at komme ud af døren. De typiske tegn på, at et barn er ved at komme ud i skolevægring, viser sig oftest i hjemmet. Det er der bred enighed om i fraværsforskningen og er blandt andet beskrevet i en meget brugt model for fravær af den kendte amerikanske skolefraværsforsker Christopher Kearney.

Alligevel oplever mange forældre til børn med skolevægring, at de ikke bliver taget seriøst, når de kontakter skolen, fordi de er bekymrede over, at deres børn ikke vil i skole. Det viser interviews på tværs af forskellige danske undersøgelser, ligesom det er en typisk problematik i Skole og Forældres Forældrerådgivning.

”Mange forældre får at vide af lærerne, at barnet trives i skolen, så årsagen til, at barnet ikke vil i skole, må være at forældrene er for pylrede eller tillader deres barn at pjække. Forældrene oplever derimod, at børnene brænder sammen derhjemme og ikke vil ud af døren om morgenen, fordi de har det dårligt i skolen,” fortæller Rikke Alice Bille, der er leder af Forældrerådgivningen.

Forældrene får skylden for barnets fravær

Forældrene skyder skylden på skolen. Og skolen skyder skylden på forældrene. Groft sagt er det den problemstilling, der gør, at samarbejdet mellem skole og hjem går skævt helt fra begyndelsen. Det er en af konklusionerne i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse om skole-hjem-samarbejdet ved bekymrende skolefravær fra Aarhus Universitet.

”Ofte starter samarbejdet mellem skole og forældre med en uenighed om, hvordan man skal forstå skolefraværet. Det kan komme til at spænde ben for det skole-hjem-samarbejde, som ifølge forskningen har stor betydning for at løse udfordringerne,” fortæller professor Klaus Nielsen, der står bag undersøgelsen.

At skolen primært peger på forældrene som årsag til skolevægring – og ikke forhold i skolen – ses også i Institut for Menneskerettigheders spørgeskema med besvarelser fra 354 skoleledere. Her markerer de fleste skoleledere ”Forældre støtter ikke eleven tilstrækkeligt”, som hovedårsag til skolevægring. En af dem uddyber sit syn på den vigtigste årsag til skolevægring således:
”Overbeskyttende forældre beslutter på deres børns vegne, at de ikke kan klare at gå i skole.”
Spørgeskemaet viser desuden, at kun 42 procent af skolerne vurderer et barns fravær som bekymrende, hvis det er forældrene, der henvender sig med deres bekymring. Omkring dobbelt så mange skoler baserer definitionen af bekymrende fravær på lærernes vurdering.

Kilde: Spørgeundersøgelse lavet af magasinet Skolebørn med besvarelser fra 1175 forældre til børn med særlige behov har i april 2019.

Skolen ser ikke barnets mistrivsel

Forskningen viser, at udfordringer i familien (såsom skilsmisse, sygdom eller ”manglende forældreevne”) for nogle børn godt kan være årsag til skolevægring, men at fraværet oftest er relateret til problemer i skolen. Dårlig trivsel i klassen er da også det tema, der hyppigst bliver nævnt i samtaler om skolefravær på BørneTelefonen. Relationen til kammerater og relationen mellem lærer og elev er de to temaer, der er mest gennemgående i en interviewundersøgelse fra Børns Vilkår, hvor eleverne bl.a. fortæller om lærere, der skælder ud i klassen, ikke har tid til at hjælpe, eller om hvordan skolen ikke tager hensyn til barnets behov for støtte eller særlige aftaler.
Selvom børnene mistrives i skolen, fortæller flere af dem, hvordan de forsøger at holde sammen på sig selv i skolen. En større spørgeundersøgelse blandt skoleelever, foretaget for Børns Vilkår, peger også på, at børnene ikke nødvendigvis gør lærerne opmærksomme på, at de har det dårligt i skolen. 66 procent af eleverne foretrækker at tale med deres forældre om det, hvis de oplever ikke at have lyst til at komme i skole, mens kun 16 procent svarer, at de ville tale med en lærer om det.
Det kan altså være svært for lærere og pædagoger at se, at børnene mistrives, hvorfor skolerne ikke altid tager forældrenes bekymringer for gode varer.
Det er også en problematik, som bliver påpeget i en rapport fra Institut for Menneskerettigheder om skolevægring blandt børn med autisme.
”Det er et problem, at forældrene ikke oplever, at der er tillid til deres oplevelser i disse sager om børn med autisme, da udfordringerne ofte viser sig i hjemmet først ved tidlige tegn som eksempelvis forsøg på at undgå at komme i skole om morgenen eller manglende lyst til at deltage i udvalgte fag såsom idræt,” står der i rapporten.

Hvem foretrækker børn at gå til, hvis de mister lysten til at gå i skole?

Kilde: Undersøgelse fra Børns Vilkår

LÆS OGSÅ: Sms’er og klasse-intervention hjalp: 12-årige Tobias er kommet tilbage i skole

Manglende lydhørhed giver dårlige løsninger

Når skolerne ikke lytter til forældrenes oplevelser, kan det få betydning for både kvaliteten af indsatsen for barnet og for, hvornår der bliver sat ind. Og en tidlig indsats er afgørende for, hvor hurtigt det er muligt at få barnet i trivsel igen.
”Interview med forældre viser, at skole og forældre kan have forskellige oplevelser af barnets trivsel og udvikling i skolen, og at disse uenigheder kan være en barriere for at sikre et positivt samarbejde, herunder fremdrift i sagen,” skriver Børns Vilkår eksempelvis i deres rapport.

Også i Skole og Forældre Aalborg oplever de, at skolernes manglende lydhørhed er gået ud over indsatsen for de børn, der har fået det så dårligt, at de i længere tid ikke har kunnet komme i skole.
”Forældrene har som regel en større forståelse for, hvilke udfordringer børnene har, men skolen træffer beslutningerne udelukkende ud fra personalets fortællinger. Indsatsen bliver derefter. Det er som at forsøge at hamre en skrue ind i væggen med en hammer, fordi det er det eneste værktøj, man kan få øje på,” siger lokalformand, Claus Nielsen.

LÆS OGSÅ: 8-årige Mila vil ikke i skole: Det gør så ondt at efterlade hende sådan”

Tilgiv forældrene deres vrede

I nogle af sager om skolevægring ender samarbejdet mellem skole og hjem med at gå helt i hårdknude, fordi forældrene efter et længere forløb reagerer med vrede.
”Forældrene bliver desperate over at få skylden for deres barns mistrivsel, imens deres barn får det værre og værre, fordi de ikke får den hjælp i skolen, de har behov for,” fortæller Claus Nielsen fra Skole og Forældre, Aalborg. Han mener, at skole og kommune skal blive bedre til at have en forståelse for forældrenes svære situation og tilgive dem, hvis de reagerer med vrede og frustration.
”Det nytter ikke noget at tage afstand fra de her forældre og møde dem med arrogance, fordi de reagerer på den meget belastende situation, de står i. Det er helt afgørende at samarbejde, hvis familiernes udfordringer skal løses,” siger han. 

I Aalborg Kommune har de taget kritikken til sig, men påpeger, at forældrene også må forsøge at tilgive skole og kommune.
”Det kræver tilgivelse og tillid fra begge sider, hvis vi skal skal lykkes med at få det gode samarbejde, der skal til for at få eleverne tilbage i skole,” siger Chef for Forebyggelse og Fællesskaber i Aalborg Kommune, Susanne Nielsen. 

LÆS OGSÅ: Forældre knækker i kampen for støtte til deres børn

LÆS OGSÅ: Op til hvert tiende barn vil opleve at få en angst: Find og hjælp de angste børn

Udgivet: februar 2021