Nye tal viser, at afstanden mellem skole og hjem er vokset:

”Skolerne skal droppe tanken om, at mistrivsel er forældrenes skyld”

Markant flere forældre har svært ved at få fat i skolen, lærere og PPR, når deres børn mistrives, viser tal fra Forældrerådgivningen. Udfordringer i skole-hjem-samarbejdet løses blandt andet ved, at skolerne kigger på egen praksis i stedet for at give forældrene skylden, lyder det fra ekspert. En skole i Aalborg har skabt en model, der forebygger mistrivsel ved at inddrage forældrene tidligt.

TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: ISTOCK

På Herningvej Skole i Aalborg er man dygtig til at få det bedste ud af skoledagen. Faktisk så dygtig, at man ikke har benyttet sig af muligheden for at afkorte dagen. Man arbejder nemlig meget bevidst med at skabe en spændende og varieret skoledag. Sådan lyder det, når Herningvej Skole selv skal sige det. Men skoleleder Jette Hansen tilføjer en nok så vigtig pointe:

”Når vi laver en spændende og varieret hverdag, er der en lille håndfuld elever i hver klasse, som samtidig har brug for, at vi skaber forudsigelighed og struktur,” siger hun.

Dét, skolen gør for netop denne gruppe børn, kan nærmest kaldes ’forebyggende skole-hjem-samarbejde’. Dét vender vi tilbage til.

Samarbejdet med skolen er udfordret

Samarbejdet mellem skole og hjem kan være ekstra vigtigt, når et barn har særlige behov. Her ser det ud som om, at det går den gale vej, ifølge årsrapporten fra Skole og Forældres forældrerådgivning for 2021. Den viser en stigning i antallet af rådgivninger fra 1.164 i 2020 til 1.757 sidste år. Det er særligt henvendelser om specialundervisning, samarbejde og mistrivsel, der er steget. I hele 50 procent af henvendelserne om børn, der mistrives, er der udfordringer i samarbejdet mellem skole og hjem.

”Mange rådgivninger handler om, at skolen ikke lytter til forældrenes bekymringer. Forældrene oplever, at det er svært at få kontakt til skolen, PPR og lignende, og at de venter længe på svar. Det virker som om, at afstanden mellem skole og hjem er blevet større – specielt når barnet har udfordringer,” lyder det fra Rikke Alice Bille, der er leder af Forældrerådgivningen.

LYT OGSÅ TIL podcasten om skole-hjem-samarbejdet: ”Det ville være dejligt, hvis skolen tog os med ind i sine overvejelser. Og var ærlig!”

Forsker: Skolen skal vende blikket indad

Gro Emmertsen Lund er ph.d., oplægsholder, forfatter, selvstændig konsulent og har forsket i forældresamarbejde. Hun ser en række forskellige benspænd for det gode skole-hjem-samarbejde. Et af dem er, at det er en kamp for skolerne at få pengene til at slå til, så deres handlerum ofte ikke er stort nok. I takt med dét, er forældrenes ansvar for, hvordan det går i skolen, vokset. Forældre i dag forventes at engagere sig 110 procent i barnets skolegang med blandt andet læsning, lektier, forældreråd, trivselsarrangementer og Aula. Gro Emmertsen Lund taler om begrebet ’Forældredeterminisme’. Det er forældrene, der er afgørende for, hvordan det går med deres børn.

”Skolens dagsorden er kommet helt ind i hjemmet,” siger hun. Og når eleverne så mistrives, sker det ofte, at skolen giver ansvaret videre til forældrene. Det skal de stoppe med, hvis skole-hjem-samarbejdet skal lykkes. Det er skolen, der har ansvaret for undervisningen og det pædagogiske arbejde på skolen, understreger Gro Emmertsen Lund.

”Først når skolerne dropper tanken om, at det er forældrenes skyld, kan de begynde at tale om deres egen praksis i stedet. Har vi de rette tilbud? De rette kompetencer? Hvad kan vi justere på?,” siger hun.
Det er der heldigvis skoler, der kan og gør. Hun nævner blandt andet en skole på Fyn, som har reduceret antallet af elever henvist til PPR til kun én i 2019-20. Skolen har heller ingen elever med skolevægring. Elevernes trivsels-og læringsudfordringer løses via pædagogisk praksis.

”Når man ikke rummer børnene i den pædagogiske praksis, starter en negativ spiral med forældrene, og flere børn henvises til PPR, hvor der skabes en flaskehals og lang ventetid, som belaster skole-hjem-samarbejdet,” lyder det fra Gro Emmertsen Lund.

LÆS OGSÅ: 6 gode råd, når skole-hjem-samarbejdet er svært

En slags forebyggelse

Tilbage på Herningvej Skole i Aalborg deltog man i 2017-18 i Skole og Forældres DM i Skoleudvikling med et projekt, der nytænkte skole-hjem-samarbejdet. Samarbejdet mellem forældre og lærere blev det centrale, mens ressourcepersoner, PPR og børnekonferencer kom i en cirkel udenom. Det blev gjort tydeligt, at klasselærer og forældre har ansvaret for barnets trivsel og læring, fordi det er dem, der kender barnet bedst og har daglig kontakt til barnet.

”Og det ansvar går begge veje. Bliver de et øjeblik bekymret, skal de kontakte hinanden,” lyder det fra skoleleder Jette Hansen og fortæller, at hun som skoleleder bruger meget lidt tid på samråd med PPR om enkelte børn.

”Vi sidder ikke og venter på en udredning for ADHD, før vi gør noget,” siger hun.

Det, der særligt har vist sig effektivt på skolen i Aalborg, er klasserumsledelse og meget detaljerede ugeplaner, så forældre kan forberede deres børn på skoledagen. Netop for at hjælpe den lille håndfuld børn i hver klasse, der har brug for forudsigelighed. En forhåndsviden, der gør, at børnene møder trygge op i skole.

”Det betyder, at vi er pænt gode til inklusion,” siger Jette Hansen, der sammenligner forudsigeligheden på hele Herningvej Skole med den i specialklasser. Hun vil endda gå så langt som til at kalde det ’forebyggende skole-hjem-samarbejde’. Et godt skole-hjemsamarbejde er nemlig afgørende for de sårbare elevers trivsel og læring.

”Når et barn mistrives, forventer forældrene ofte, at skolen har en faglighed, der kan hjælpe dem. Men mange af de forældre, der ringer til Forældrerådgivningen, oplever, at skolen ikke lytter til deres bekymring, før det bliver så slemt, at barnets mistrivsel bliver et problem i klassen – fx ved at barnet bliver støjende eller udadreagerende. Så kaster skolen bolden tilbage til forældrene og sender dem til fx familieterapeut eller i familieskole ud fra den formodning, at problemet ligger i familien. Forældrene vil gerne samarbejde og siger oftest ja til tilbuddet, men kan ikke se, hvordan det skal løse udfordringen, for det er jo i skolen, at barnet mistrives. ’Vi kan jo ikke fjernstyre vores barn’, siger de.”
Rikke Alice Bille, leder af Forældrerådgivningen