Sociale arrangementer:

Mest for kernefamilier?

Sociale arrangementer uden for skoletiden styrker elevernes følelse af at høre til i klassen, mener 8 ud af 10 forældre, ifølge en undersøgelse blandt 961 skoleforældre. Det er dog ikke nødvendigvis alle, der føler sig lige velkomne.

TEKST: BERIT JARMIN OG MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACK

Er du med til at arrangere fællesspisning, juleklip eller fastelavnsfest for elever og forældre i dit barns klasse? Så er du med stor sandsynlighed med til at styrke fællesskabet i klassen og dermed elevernes trivsel. 82 procent af forældrene mener i hvert fald selv, at sådanne arrangementer har en positiv betydning for deres barns tilhørsforhold i klassen, viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn med besvarelser fra 961 folkeskoleforældre. Undersøgelsen viser dog også, at nogle forældre kan have svært ved at deltage eller føler sig uden for fællesskabet, fordi arrangementerne ikke tager højde for deres familieform eller baggrund.
På trods af, at kun halvdelen af alle børn i Danmark lever i en traditionel kernefamilie, tager mange forældre-arrangementer nemlig udgangspunkt i, at alle elever bor med deres biologiske mor og far. Det oplever omkring 3 ud af 10 skoleforældre, ifølge Skolebørns undersøgelse. Det kan være parmiddage uden børn, fædreture med overnatning i shelter eller rødvinsaftener for mødrene i klassen.

Forældre kan føle sig underlegne og udstillede

Hvis alle elever og forældre skal have glæde af arrangementerne, er det afgørende at være bevidst om, at alle ikke kommer fra en traditionel kernefamilie, har en god økonomi eller overskud til at deltage i en masse arrangementer. Ellers kan de sociale aktiviteter have en negativ effekt på det fælleskab som det er forældrenes mening at styrke, mener forsker i skole-hjem-samarbejde, Maria Ørskov Akselvoll, der har skrevet ph.d. med titlen Folkeskole, forældre, forskelle. Hun har blandt andet undersøgt, hvordan man på forældreintra og til forældremøder opnår enighed i forhold til sociale aktiviteter. Det viste sig, at det ofte var forældre med ’kulturel, økonomisk og tidsmæssig kapital’, som satte dagsordenen. Det var overskuds-kernefamilien, der lavede arrangementer, som passede til andre kernefamilier med overskud.
”Studiet viste, at der var forældre, der helt undlod at blande sig i debatten, fordi de følte sig uddannelsesmæssigt underlegne eller ikke havde lyst til ’udstille’, at de manglede overskud, eller at de var anderledes på den ene eller anden måde,” siger Maria Ørskov Akselvoll.
”Samtidigt viste det sig, at det er svært at sige højt, at man ikke kan eller har lyst til at deltage i alle de her arrangementer, fordi præmissen er, at man gør det for børnenes skyld. Og hvem vil ikke sine børn det bedste?”

Forældre går i selvsving

Antallet af arrangementer er en anden udfordring for forældrenes deltagelse, mener Maria Ørskov Akselvoll. I nogle klasser er et arrangement om måneden efterhånden ikke usædvanligt. Der skete en kraftig stigning i sociale aktiviteter i skoleregi omkring århundredeskiftet, fortæller Akselvoll. Hun peger på, at ’PISA-chokket’ i 00’erne har været med til at sætte den udvikling i gang, fordi der med det nye fokus på test, måling og på at forbedre det faglige niveau nu i højere grad bliver kigget på forældrene som en ressource for både læring og trivsel.
”Forældrene er hen ad vejen blevet opfordret til at engagere sig mere i trivselsarbejdet, og det har ført til stigningen i arrangementer – godt hjulpet på vej af de digitale kommunikationsplatforme, der har gjort det nemt at arrangere og uddelegere,” siger Maria Ørskov Akselvoll.  

Forældrene i Skolebørns undersøgelse oplever også, at skolerne i høj udstrækning inddrager dem. 60 procent føler sig i høj- eller nogen grad inddraget i arbejdet med elevernes trivsel. Forældrene vil endda gerne inddrages endnu mere. Hele 94 procent mener, at skolen bør inddrage dem i trivselsarbejdet.

Behov for mere efteruddannelse

Formanden for foreningen DARE, som arbejder for fuld ligestilling for alle familiekonstellationer i Danmark, Mikkel Raahede, oplever at skolen ikke er klædt på til mødet med andre familieformer. Sammen med sin mand har han tre børn, hvis rugemødre bor i USA.

Mikkel og hans mand oplever, at de er lidt af et kuriosum på skolen – både blandt børnenes klassekammerater og deres forældre, og at der bliver kigget, når han melder sig til en ’mødrefrokost’.
”Til sådan nogle arrangementer gør vi op, om det betyder noget for vores børn, at vi deltager. Det rører mig ikke personligt, at nogle hæver øjenbrynene, men det er irriterende altid at føle, at vi skal være ambassadører for en familieform og svare på spørgsmål som f.eks. om vores børn ikke kommer til at mangle en kvindelig rollemodel,” siger han og efterlyser, at ledelsen rundt om på skolerne er opmærksomme på, at børn og forældre, der ikke bor i kernefamilier, kan komme i klemme.
”Der er behov for noget efteruddannelse til lærere, pædagoger og kontaktforældre,” siger han.

Ordene og kommunikation er ladet med betydning

Pernille Egebæk arbejder som projektleder i Sex & Samfund, og hun er enig i, at både skolen og forældrene bør være mere bevidste om, hvordan man ser begrebet ’familie’ i skoleregi og italesætter det.
”Kernefamiliestrukturen er så indgroet i vores samfund, at vi er nødt til foretage nogle meget bevidste og konkrete tiltag for, at alle børn og deres forældre kan føle sig set og velkomne i skolen,” siger hun og fortsætter:
”Meget af det ligger i måden, man kommunikerer med hjemmene på. Den tager altid udgangspunkt i ’mor og far’,” siger Pernille Egebæk, der ofte møder forældre, som er kede af det på deres børns vegne, fordi de – ubevidst – får at vide, at deres familie ikke er en ’rigtig’ familie – eller i alle tilfælde ikke en del af idealet.
”Det betyder rigtigt meget for de her børn, at de bare en gang imellem bliver set,” siger Pernille Egebæk.

Sæt nogle klare rammer

At det betyder meget for deltagelsen og dermed fælleskabet, hvordan man inviterer, hvem man inviterer, og hvad man laver til sociale arrangementer, er noget trivselsforælder Mette Bladt er meget opmærksom på. Udover at være trivselsforælder i en 3. klasse på Ellebjerg Skole, der har en høj andel af elever med ikke vestlig baggrund, er hun med i bestyrelsen i foreningen Brug Folkeskolen. 

”Når vi laver arrangementer, er der events og måder at kommunikere på, som er no-go. Vi kunne f.eks. aldrig drømme om at invitere til ’overlevelsestur med far’ af den grund, at mange børn på skolen ikke har en far, de er i kontakt med. Vi arrangerer heller ikke fester, hvor børn og søskende ikke er velkomne, fordi forældrene så skal ud og hyre en barnepige,” fortæller Mette Bladt.
”Vi ved af erfaring, at det vil udelukke rigtig mange. Ligesom deltagertallet falder jo længere væk fra skolen vi arrangerer noget.”

’Kom som du er, med det du kan’ er det, som er omdrejningspunktet, når der bliver lavet sociale arrangementer på Ellebjerg Skole. Skolen har gode erfaringer med at lave arrangementer for hele årgangen i stedet for de individuelle klasser. Et arrangement, hvor mange mødte op, var et kæmpe rundboldstævne, hvor eleverne kunne tage hele familien med.

”Vi ser forskellighed som en styrke og tager hensyn til forældrenes forskellige baggrunde. Der er mange muslimer på skolen, så derfor laver vi ikke arrangementer med alkohol, og vi sørger for at købe noget at spise, der er Halal, hvis der skal serveres noget,” siger Mette Bladt.

Skolen skal sætte rammerne

I en presset hverdag, hvor tid er en mangelvare i mange børnefamilier, kan et for stort antal sociale arrangementer i skolen blive en byrde. ”Men hvor mange er nok?” Maria Ørskov Akselvoll efterlyser forskning, der kan påvise sammenhængen mellem de sociale arrangementer, fællesskab og trivsel, og som kan pege i retning af, hvilken mængde arrangementer, der er passende.”

I sin egen forskning, fandt Maria Ørskov Akselvoll, at selvom der var mange forældre, som syntes, at det f.eks. var for meget med et månedligt arrangement, var det ikke noget, man snakkede om på forældremøderne. Og så kan resultatet nemt blive, at folk holder op med at deltage eller melder sig helt ud.
”Derfor er det skolens opgave at sætte nogle klare rammer for skole-hjem-aktiviteterne og tage værtsskabet tilbage, så alle føler sig velkomne og kan deltage på lige fod –  på tværs af familiekonstellation og økonomisk baggrund,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

Udgivet: Februar 2020