Udeskole
Corona-tiden gav mod på mere undervisning under åben himmel
Da børnene kom tilbage i skole efter nedlukningen i foråret, var det med kravet om at være mere ude og holde afstand. Flere skoler oplevede, at udeskolen førte til gladere børn, færre konflikter og sjovere undervisning. Men hvordan holder man fast i de gode erfaringer?
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: JAKOB VIND
En mandag i smuk efterårssol kører 48 børn og deres i alt fem voksne af sted på cykel. Ud i naturen for at lege ordklasseleg med deres dansklærer, spille menneskestratego med deres skolepædagog og øve spejling ved at lave symmetriske figurer af blade og blomster med deres matematiklærer. Seks timer senere er de tilbage, bombarderet med sanseindtryk. De 48 børn går i tredje klasse på Baltorpskolen i Ballerup. Hver mandag har de udeskole i alle lektioner. Det har været planlagt, siden de gik i 1. klasse. Men Corona-tiden har sat sit præg på, hvordan udeskolen bliver udformet.
”I vores årgangsteam havde vi allerede i 1. klasse et ønske om at lave udeskole. Vi prøvede det af i projektugerne i 2. klasse, men ikke så fag-fagligt. Da børnene kom tilbage i skole efter nedlukningen, og vi var nødt til at være ude, kunne vi ikke bare lade dem lege. Der var emner, vi manglede at komme igennem på vores årsplan, så vi måtte finde ud af, hvordan vi arbejdede med fagene udenfor,” fortæller Sarah Rønneberg, der er dansklærer på 3. årgang.
Hulahop og bold i spand
Inspirationen til den fagfaglige udeundervisning kom flere steder fra.
”Der var mange, som delte alt muligt på Facebook, blandt andet i gruppen ”For os, der underviser i indskolingen”. Jeg så for eksempel en kinesisk video med en leg med hulahop-ringe, som jeg brugte i engelsk; her skulle børnene sige et ord inden for det emne, vi havde om, inden de måtte hoppe videre, ligesom jeg fandt på en leg, hvor man skulle smide bolde i spande opdelt i dyregrupper eller ordklasser,” fortæller hun og fortsætter:
”Vi gik også ind på Børnenes U-landskalenders hjemmeside, hvor børnene fik en bog, de måtte beholde, og så kunne vi jo have den med overalt, også udenfor. Vi tegnede, malede og dansede udenfor, og så sang vi hver dag; det elskede de virkelig.”
Højere selvværd og færre konflikter
Allerede under Corona oplevede Sarah Rønneberg og hendes kolleger de positive effekter ved udeskolen, som de havde håbet på, da de planlagde den – længe før verden kendte Covid-19.
”Vores mål var, at børnene skulle få højere selvværd, og at der skulle være færre konflikter, og de mål har vi allerede nået. Der er mere fysisk plads udenfor, og det larmer ikke på samme måde. Udenfor har børnene mere luft til hovedet, de får lov til at sanse og lære på en helt anden måde. Selv hvis vi bare tager det samme undervisningsmateriale med udenfor, kan vi mærke en forskel. Når både læreren og eleverne har mere overskud, går det bare bedre,” fortæller Sarah Rønneberg, der under Corona oplevede, at børnene gerne ville fortsætte aktiviteten, når der var pause.
”Må vi ikke blive ved med at hoppe i ringene, spurgte de, og det måtte de selvfølgelig,” siger hun.
Dermed var kravet om bevægelse i undervisningen også nemt at klare.
”Allerede når du går ud, har du bevæget dig, og uderummet inviterer bare til mere bevægelse, fordi der er mere plads,” siger Sarah Rønneberg.
Ungdomsskolen overtog undervisningen
Cirka 40 kilometer fra Ballerup, i Dragør på Amager, fik alle børn i foråret hjælp fra den lokale ungdomsskole til at få et ordentligt skud natur.
”Den dag Mette Frederiksen kom på og sagde, at der var brug for afstand og udendørs aktiviteter, når børnene kom tilbage i skole, sms’ede jeg straks til min skolechef. ’Vi vil gerne undervise alle udenfor’, skrev jeg til ham,” siger Christoffer Søe, leder af Dragør Ungdomsskole.
Han var i forvejen vant til at lave friluftsskole for alle kommunens klasser flere gange om året, som en del af læseplanen for folkeskolerne. Nu blev samarbejdet skaleret.
”Min skolechef ringede næste formiddag. Han havde talt med direktionen, og jeg kunne begynde at ansætte timelønnede naturvejledere,” fortæller Christoffer Søe.
Fordele ved skole udenfor
- Relationerne mellem børn/børn og børn/voksen styrkes, og den gode relation tages med ind i klasseværelset bagefter
- Faglig, social og dannelsesmæssig gevinst
- De faglige succeser, der er opnået udenfor, giver motivation til det indendørs arbejde
- Eleverne bliver mere motiverede og læringsparate
- Der er færre konflikter
- Undervisningen bliver sjovere og mere afvekslende
- Lavere sygefravær hos både elever og lærere
Mountainbike og adventure race
Eleverne i 0.-5. klasse var således sammen med ungdomsskolen én gang om ugen fra påske til sommerferien, mens 6.-9. klasse kom på seks uger efter og startede med et trivselsforløb for at blive rystet sammen igen. Eleverne var på mountainbike-ture, fisketure og bondegårdsture. De spillede naturbingo, lavede adventure race, forcerede forhindringsbaner og var på polarskole.
”Noget af det, vi lavede, fandtes i forvejen, noget blev tilpasset, og noget blev opfundet,” fortæller Christoffer Søe, som efterfølgende fik positive tilbagemeldinger hele vejen igennem.
”Vi løste et lavpraktisk problem, fordi det ikke var muligt at være indenfor på skolen. Men samtidig så elever, forældre, lærere og forvaltning en stor værdi i det. Eleverne er mere læringsparate og trives bedre, når de har været i naturen, så alle ønsker, at det skal fortsætte,” siger Christoffer Søe.
Penge til at opkvalificere udeskoletilbud
At have ungdomsskolen til at undervise fast i alle klasser er dog for dyr en løsning i længden. Derfor har kommunen afsat en million kroner til at uddanne flere lærere til selv at undervise udenfor. For nogle er det nok med en enkelt inspirationstur til ungdomsskolens to grej-banker, hvor der ligger udstyr til at tage ud i naturen, for andre skal der noget mere til.
”Vi har jo alle vores felter, jeg ville fx også være presset, hvis jeg skulle til at lære eleverne håndarbejde. Derfor skal vi opkvalificere udeskoletilbuddet. Måske skal pengene bruges til at uddanne ambassadører ude på skolerne, så der er én, som brænder for det og er med til at inspirere” siger Christoffer Søe.
LÆS OGSÅ: ”Corona-skolen var ret fantastisk”
Med nysgerrigheden som brændstof
Lærerildsjæle som i Ballerup og finansieringsmuligheder som i Dragør er gode drivkræfter til ude- eller naturskole, men mindre kan også gøre det, fortæller Kari Hald, projektleder i Naturvejledning Danmarks projekt ”Krible-Krable – flere små forskere i naturen”.
”Nysgerrigheden er brændstoffet! Når børnene går ud, udforsker de, hvis de ikke bliver stoppet. Den voksnes rolle bliver så at få børnene til at sætte ord på; at interessere sig for deres interesse. Og det er jo motiveringen til læring,” siger Kari Hald.
Hun mærkede i foråret og mærker stadig en stor interesse fra skolerne for at blive inspireret til at gå udenfor sammen med børnene.
”Vi så det for eksempel på skolernes kommentarer, når de bestilte vores materialer; begrundelsen for at bestille var ofte ”nu, hvor vi skal til at være mere ude”. Vi kunne se, at mange stod usikkert over for, hvad de skulle lave udenfor med børnene,” siger hun.
I mikroforsker-metoden, som Krible Krable formidler til dagtilbud og skoler, gælder det imidlertid om at gå ud og undersøge naturen sammen. Det betyder, at kravene til pædagogens eller lærerens forhåndsviden og forberedelse falder, og dermed kan flere være med.
”Det er en metode, som kalder på en ny lærer-/pædagogrolle, hvor man undersøger sammen med børnene og finder viden sammen med dem. Der var en lærer, som helt befriet sagde til mig: ”Tænk, når jeg før skulle forberede mig, skulle jeg vide alt om dyret inden – nu går vi sammen ud og finder det!” Det var en hel aha-oplevelse for hende,” fortæller Kari Hald.
Gode råd til mere skole udenfor
- Start i det små. Man behøver ikke være vildmarkstype for at lave skole udenfor. I kan til en begyndelse bruge skolens egne udearealer og ’bare’ flytte den almindelige undervisning udenfor. Bruger I skolens område, er det også muligt at have flere ting med ud.
- Dan mindre grupper. Nogle lærere oplever, at uderummet er mere uoverskueligt end klasserummet. Hvis det kan lade sig gøre at holddele og afsætte ressourcer til de mindre hold, så gør det. Mange skoler melder, at det var noget af det, der virkede allerbedst under Corona.
- Vælg, hvad formålet skal være. Handler det om at undervise i fag som dansk eller tysk udenfor, eller om at lære noget om selve naturen som dyr og planter? Begge dele kan give stort udbytte for eleverne, men kræver forskellige kompetencer og forberedelse.
- Træk på den viden, der findes i forvejen. Der findes masser af materiale fra naturvejledere og andre på nettet, fx på www.centerforboernognatur.dk, ligesom lærere deler materiale og tips til udeskole på nettet, fx på Facebook. Der er ingen grund til eller behov for at opfinde alt selv.
- Etablér eksterne samarbejder. Det kan for eksempel være naturvejledere i kommunen, ungdomsskolen eller andre, der er vant til at have med børn eller unge at gøre udenfor. På den måde er I også på linje med principperne om Åben Skole.
- Tilpas ude- eller naturskolen til forholdene. Børn skal være varme, tørre og mætte for at få udbytte af udeundervisningen, uanset hvad den går ud på. Om efteråret og vinteren er det godt at søge hen, hvor der er en varmekilde som fx bålplads, og et overdække, hvis det begynder at regne eller sne. I kan også vælge at være på skolens område, så I kan søge ind, hvis det bliver for koldt.
- Gør det, du er bedst til. Hvis du underviser i det, du allerede ved, og dine egne fag, bare på en ny måde, er det ikke så svært.
Kilder: Sarah Rønneberg, lærer på Baltorpskolen, Christoffer Søe, leder af ungdsomskolen i Dragør, Kari Hald, projektleder i Krible-Krable, m.fl.
Udgivet: november 2020
