Guide: Sådan gør du, når dit barn ikke trives

Alle forældre ønsker, at deres barn har det godt i skolen, og bliver bekymrede, hvis det ikke har. Heldigvis er der mange muligheder for at hente støtte i skolen. Læs her, hvordan du finder den hjælp, dit barn har brug for.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
BILLEDE: COLOURBOX

1. Opdag mistrivslen 

Et 10 år langt skoleliv har op- og nedture, og det er ikke ualmindeligt at kede sig i timerne, skændes med kammeraterne eller føle sig udenfor i kortere perioder. Men hvis dit barn gennem længere tid viser tegn på mistrivsel, skal du tage det alvorligt. Mistrivsel hos et skolebarn kan blandt andet udtrykkes i, at barnet får en kortere lunte, at det bliver mere indadvendt eller har mindre energi og overskud, fordi problemerne stjæler af ressourcerne, og at det præsterer dårligere fagligt i skolen. Det kan også være, at barnet i længere tid ikke vil i skole og fx er ”syg” om morgenen, men frisk om eftermiddagen. Alt dette kan dog også skyldes andre ting, så det er vigtigt at se tiden an og iagttage, om der er et mønster. Handler det om nogle bestemte timer? Eller bestemte kammerater? Har det forbindelse til fx skiftedag, hvis I er skilt?

2. Tal med barnet 

Prøv at finde ud af, hvad der er op og ned på problemerne, selv om det kan være en udfordring at få barnet i tale. Mindre børn kan have svært ved at sætte præcise ord på, hvad de føler, mens de større kan være private omkring, hvad der er galt. Der skal formentlig flere samtaler til. Sørg for, at I har ro omkring jer, når i taler om det, og husk at lytte uden at dømme. Hvis du bliver ophidset over noget af det, så sig ikke “NU ringer jeg altså til den bølles mor!”, men træk vejret, og sig, at du lige skal tænke over hvad barnet har fortalt. Obs! Nogle børn kan være bange for at “sladre” eller for, at forældrene siger noget videre, så det får konsekvenser. Fortæl barnet, at det er et fortroligt rum, I taler i, men lov ikke at holde det mellem jer, hvis ikke du kan holde det.

3. Tal med de andre forældre 

Hvis problemet handler om en generel dårlig stemning i klassen eller en konflikt mellem dit barn og et eller flere af de andre børn, kan du tale med de andre forældre – hvis stemningen i klassen er til det. Undlad så vidt muligt at sende alt for følsomme beskeder ud i Forældreintra, da det hurtigt kan ende med alt for lange tråde med plads til alt for mange misforståelser. Henvend dig hellere direkte til de andre forældre på en respektfuld og åben måde, og tag udgangspunkt i dit eget barns oplevelse: ”Jonas fortæller mig, at han føler sig lidt udenfor … hvordan oplever Elias drengegruppen for tiden?” Fortæl kun de andre forældre det, de har brug for at vide, selv om det kan være fristende at fortælle hele dit barns historie.

4. Tal med klasselæreren 

Eller en af de andre lærere i teamet. Lærerne er sammen med dit barn hver dag, ser ham eller hende agere i skolen og kender dynamikken i klassen. Han eller hun er den nærmeste til at vurdere, hvad mistrivslen kan handle om, og hvordan I sammen arbejder på at få den vendt igen. Som hovedregel er det bedst at mødes, næstbedst er at tale i telefon. Lange skriftlige beskeder skal i givet fald kun være til at sætte læreren ind i problemet og ende med et ønske om et møde.

5. Gå til lederen 

Skolelederen har det daglige ansvar, så det er ham eller hende, du skal have fat i, hvis du ikke føler dig hørt, eller hvis tingene i klassen er gået helt i hårdknude. Skolelederen kan beslutte at iværksætte forskellige tiltag i klassen, og fx inddrage personale fra skolens ressourcecenter.

6. Overvej et skoleskift 

Hvis de tiltag, som skolen sætter i værk ikke forbedrer dit barns trivsel eller I ikke føler jer mødt eller lyttet til, kan et skoleskift være en idé. Mange er bange for, at nissen flytter med, men det gør den ikke nødvendigvis.

Kilde: Forældrerådgivningen

MISTRIVES DIT BARN I SKOLEN?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

LÆS OGSÅ: Skal dit barn skifte skole? Sådan gør du

Hvad er et ressourcecenter?

I skolens ressourcecenter er der samlet en række personer, som kan give ekstra støtte til skolens elever. Det kan f.eks. være en inklusionspædagog eller AKT-vejleder, der er uddannet til at støtte arbejdet med elevernes trivsel og det psykiske undervisningsmiljø på skolen (AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel). De kan fx gå ind og lave trænings- eller rystesammen-forløb med enkelte elever, grupper eller hele klasser. De kan også have samtaler med enkelte elever, der har det svært i en periode eller støtte børn med særlige behov i klassen.

Det er også skolens ressourcecenter der tilbyder faglig støtte eller specialundervisning til de elever, der har brug for det.

Tilbuddene varierer fra skole til skole, så spørg lokalt på skolen, hvilke tilbud de har.

Det siger loven:

”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (…)”

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, kap.1, §

Hvad er PPR?

Hvis skolelederen vurderer, at der er grund til at få en nøjere professionel vurdering af dit barns mistrivsel, kan skolen inddrage PPR, som er kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Her sidder skolepsykologer, kliniske psykologer, tale-høre konsulenter og eventuelt socialrådgivere, som kan vurdere, om dit barn har brug for ekstra støtte. Det er vigtigt at vide, at PPR har en rådgivende funktion og ikke kan tage beslutninger om dit barns undervisning, men kun anbefale egnede tiltag eller indsatser.

Muligt at klage over mobning

Siden august 2018 har det været muligt at klage, hvis en skole ikke har en antimobbestrategi, eller hvis den ikke griber ind over for konkret mobning. Det skete, da Den Nationale Klageinstans mod mobning blev til som en del af Undervisningsministeriet, Børnerådet, Red Barnet og Børns Vilkårs aktionsplan mod mobning. Sidste år behandlede nævnet i alt 51 klager. Se mere på www.dcum.dk

Det kan skolebestyrelsen gøre:

 

Skolebestyrelsen skal udarbejde principper for ”Elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber” og ”Samarbejdet mellem skole og hjem” og føre tilsyn med, at de bliver overholdt. Viser tilsynet, at skolen ikke lever op til principperne, kan bestyrelsen gå til skolelederen og bede om en handleplan for, hvordan skolen vil gør det. Skolebestyrelsen er også forpligtet til sammen med skolelederen at udarbejde en antimobbestrategi, ligesom den godkender skolens budget og dermed holde øje med, hvor mange penge skolen bruger til trivsel og specialtilbud.

Udgivet: april 2019