Guide: Sådan gør du, når dit barn ikke trives

1. Opdag mistrivslen 

Et 10 år langt skoleliv har op- og nedture, og det er ikke ualmindeligt at kede sig i timerne, skændes med kammeraterne eller føle sig udenfor i kortere perioder. Men hvis dit barn gennem længere tid viser tegn på mistrivsel, skal du tage det alvorligt. Mistrivsel hos et skolebarn kan blandt andet udtrykkes i, at barnet får en kortere lunte, at det bliver mere indadvendt eller har mindre energi og overskud, fordi problemerne stjæler af ressourcerne, og at det præsterer dårligere fagligt i skolen. Det kan også være, at barnet i længere tid ikke vil i skole og fx er ”syg” om morgenen, men frisk om eftermiddagen. Alt dette kan dog også skyldes andre ting, så det er vigtigt at se tiden an og iagttage, om der er et mønster. Handler det om nogle bestemte timer? Eller bestemte kammerater? Har det forbindelse til fx skiftedag, hvis I er skilt?

2. Tal med barnet 

Prøv at finde ud af, hvad der er op og ned på problemerne, selv om det kan være en udfordring at få barnet i tale. Mindre børn kan have svært ved at sætte præcise ord på, hvad de føler, mens de større kan være private omkring, hvad der er galt. Der skal formentlig flere samtaler til. Sørg for, at I har ro omkring jer, når i taler om det, og husk at lytte uden at dømme. Hvis du bliver ophidset over noget af det, så sig ikke “NU ringer jeg altså til den bølles mor!”, men træk vejret, og sig, at du lige skal tænke over hvad barnet har fortalt. Obs! Nogle børn kan være bange for at “sladre” eller for, at forældrene siger noget videre, så det får konsekvenser. Fortæl barnet, at det er et fortroligt rum, I taler i, men lov ikke at holde det mellem jer, hvis ikke du kan holde det.

3. Tal med de andre forældre 

Hvis problemet handler om en generel dårlig stemning i klassen eller en konflikt mellem dit barn og et eller flere af de andre børn, kan du tale med de andre forældre – hvis stemningen i klassen er til det. Undlad så vidt muligt at sende alt for følsomme beskeder ud i Forældreintra, da det hurtigt kan ende med alt for lange tråde med plads til alt for mange misforståelser. Henvend dig hellere direkte til de andre forældre på en respektfuld og åben måde, og tag udgangspunkt i dit eget barns oplevelse: ”Jonas fortæller mig, at han føler sig lidt udenfor … hvordan oplever Elias drengegruppen for tiden?” Fortæl kun de andre forældre det, de har brug for at vide, selv om det kan være fristende at fortælle hele dit barns historie.

4. Tal med klasselæreren 

Eller en af de andre lærere i teamet. Lærerne er sammen med dit barn hver dag, ser ham eller hende agere i skolen og kender dynamikken i klassen. Han eller hun er den nærmeste til at vurdere, hvad mistrivslen kan handle om, og hvordan I sammen arbejder på at få den vendt igen. Som hovedregel er det bedst at mødes, næstbedst er at tale i telefon. Lange skriftlige beskeder skal i givet fald kun være til at sætte læreren ind i problemet og ende med et ønske om et møde.

5. Gå til lederen 

Skolelederen har det daglige ansvar, så det er ham eller hende, du skal have fat i, hvis du ikke føler dig hørt, eller hvis tingene i klassen er gået helt i hårdknude. Skolelederen kan beslutte at iværksætte forskellige tiltag i klassen, og fx inddrage personale fra skolens ressourcecenter.

6. Overvej et skoleskift 

Hvis de tiltag, som skolen sætter i værk ikke forbedrer dit barns trivsel eller I ikke føler jer mødt eller lyttet til, kan et skoleskift være en idé. Mange er bange for, at nissen flytter med, men det gør den ikke nødvendigvis.

Kilde: Forældrerådgivningen