De fem vigtigste årsager til, at vores børn mistrives

24 procent af eleverne mistrives i folkeskolen, oplever deres forældre. Det viser en ny undersøgelse fra Skole og Forældre med besvarelser fra 1.031 folkeskoleforældre. Her kan du se, hvad forældrene oplever som de vigtigste årsager, at deres barn mistrives.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: ELS COOLS

%

af eleverne trives i ringe grad*

%

af eleverne trives slet ikke*

De 5 vigtigste årsager til, at vores børn mistrives

1

Uro i timerne (59 %)

2

Mangel på hjælp og støtte fra lærere og pædagoger (41 %)

3

Mit barns relation til de andre børn i klassen (40 %)

4

Skældud og hård tale (34 %)

5

Mit eget barns personlige udfordringer, fx psykiske problemer, diagnoser og lign. (27 %)

Tallet angiver andelen af forældre, der mener, de pågældende punkter ”i høj grad” er årsager til, at deres barn mistrives.

Andre årsager til mistrivsel ifølge forældrene:

Fokus på præstationer: 24 %
Undervisningen: 23 %
Barnets relation til lærere og pædagoger: 22 %.
Frikvarterne: 22 %
Dårligt samarbejde mellem skole og hjem: 18 %
Højt tempo: 17 %
Sociale medier: 15 %
Det fysiske undervisningsmiljø: 14 %
Aktiviteter udenfor skoletiden: 11 %
Udfordringer i hjemmet: 5 %

Det siger forældrene:

“Tit kommer min datter hjem og siger, at hun har hovedpine, fordi de andre i klassen larmer rigtig meget. De lytter ikke til, hvad lærerne siger, og det går ud over de elever, der gerne vil lære.”

”Vores to drenge trives ikke med at skulle modtage så meget stillesiddende undervisning. Lærerne bliver frustrerede, hvilket jo er forståeligt, men vores drenge har fået så mange hårde ord med på vejen, at det påvirker deres selvværd voldsomt. Jeg oplever meget, at de børn, som ikke går den helt “rigtige” vej, får det virkelig svært. Der opstår en ”dem-mod-os-kultur” fra ledelsens og lærernes side – også fra elevernes side, men det må jo primært være de voksnes ansvar.”

”Det er frustrerende at opleve et barn, der er velfungerende socialt og fagligt dygtig, men som stadig hader skole, har ondt i maven og er ked af det. Den primære årsag er et lærerteam, som halter med relationskompetencer, bruger skældud, kollektiv straf og trusler om at få skrevet hjem til at få børnene til at rette ind. Samtidig er der flere udfordrede børn i klassen, der ikke får den støtte og de rammer, de har brug for.”

”Der opstår usunde hierarkier, når lærerne ikke har tid til at arbejde med de sociale fællesskaber. Det bliver det enkelte barns ansvar ikke at blive udelukket og passe ind, fremfor for fællesskabet, der inkluderer det enkelte barn. Sociale medier øger følelsen af ensomhed og at føle sig udenfor.”

”Min 9-årige datter har ADHD og er så meget på overarbejde, da hun ikke får den støtte, hun har brug for. Skolen ved at hun er på overarbejde, men mener ikke de skal igangsætte støtte, fordi det ifølge lærerne går så godt og at støtte vil ekskludere hende fra klassen. Skolen har direkte sagt: “Det går jo så godt i skolen, så må I bare tage kampene når hun kommer hjem”. Så vi har en datter, der er fuldstændig brugt, når hun kommer hjem, og nemt bliver vred og ked af det og er totalt kravafvisende.”

*Ifølge forældrenes oplevelse.

Om undersøgelsen: 1.031 forældre til børn i folkeskolen har svaret på Skole og Forældres undersøgelse i oktober 2022. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ.

Udgivet: oktober 2022