Mor afprøver eksperters læseråd:

Sådan fik jeg Jonas til at læse

Hvad gør man, når man som inkarneret læsehest simpelthen ikke kan få sin 12-årige søn til at åbne en bog? Skolebørn gav en mor to måneder til at skabe læseglæde hos sin søn. Se hvordan det gik.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: MAJ CARBONI

Egentlig burde Jonas på 12 år efter alle genetiske og miljømæssige beregninger være en rigtig læsehest. Jeg, hans mor, har levet med bøger, siden jeg var lille, og delvist også levet af bøger som voksen; jeg har anmeldt bøger, jeg har skrevet bøger selv, og jeg har interviewet mange forfattere. Der har bogstavelig talt flydt bunker af bøger i vores hjem hele Jonas’ liv, og han landede endda selv sit første ”anmelder-job”, da han var blot 11 måneder gammel. Hans far læser bøger, og hans 10 år ældre søster, som han ser op til, er og har altid været et stort læseforbillede.

Det har bare ikke virket.

Jonas læser ganske vist over middel, han kan sagtens orientere sig på de sites på nettet, der interesserer ham, og hans dansklærer er tilfreds. Men han åbner ikke en bog frivilligt derhjemme. Nogensinde. Læselysten har jeg altså ikke formået at give videre til ham.

”Jeg synes egentlig ikke, læsning er en dårlig aktivitet som sådan, og jeg ved godt, det er vigtigt. Jeg synes bare, alle andre ting er meget federe,” siger Jonas, da jeg spørger ham om hvorfor.

Lidt nærmere gået på klingen siger han, at han også tror, det handler en smule om dovenskab.

”Man skal jo selv bruge hjernen, og det skal man ikke så meget, når man ser YouTube,” siger han.

Villig til at give det en chance

Med i billedet hører også, at Jonas synes, bøger er for langsomme, og at de ofte handler om noget, der er foregået, modsat nyhederne, som han læser på blandt andet MSN.

”Man vil jo hellere læse om noget, der lige er sket, end noget, der skete for 100 år siden,” som han siger.

Som inkarneret bogmenneske er jeg ked af, at Jonas ikke har den samme glæde ved bøger som resten af familien. Jeg synes, han er for afhængig af sin skærm, at han ser for mange videoer, at han mangler en aktivitet at falde til ro med, og at han går glip af en stor verden og en slags ’venner’, der altid er der, når han ikke kender glæden ved at forsvinde i en bog.

Den fornemmelse har han måske også lidt selv. I hvert fald efterspørger han tit aktiviteter derhjemme som alternativ til telefonen. Derfor går han med på læseeksperimentet.

”Jeg vil godt prøve at se, om det alligevel kunne være noget for mig,” siger han.

Sådan gjorde vi

Vi tager udgangspunkt i syv råd fra organisationen Læs for livet. En del af dem har vi allerede prøvet uden den store effekt, som for eksempel at der er bøger i hjemmet (tjek), og at jeg nyder at læse selv (ja, den er vist feset ind), så vi udvælger sammen tre af rådene, nemlig 3, 5 og 6, som i vores let tilpassede version kommer til at lyde sådan her: 

• Jonas vælger selv, hvad han vil læse. Han tænder ikke på romaner, så han får lov at læse fagbøger om nogle af sine interesser: sneakers, skating og parkour.
• Vi læser en halv time hver anden dag sammen. Alle skærme pakkes væk, jeg læser en bog samtidig med ham, og der serveres te og hygges.
• Vi taler sammen om det, Jonas læser.

Vi aftaler til en start at køre eksperimentet i to måneder. Da Jonas kun er hos mig halvdelen af tiden, svarer det til en samlet læsetid på 8 timer. Ved eksperimentets slutning skal vi se, om Jonas har fået lyst til at læse videre, og om han har fået noget ud af sin læsning.

Og sådan gik det…

To måneder senere er jeg lettet over at kunne sige, at eksperimentet er lykkedes. Jonas læser! En tid så det ellers ret tvivlsomt ud. Det var svært at finde gode bøger om skating og parkour, i hvert fald på folkebiblioteket. Jeg fandt ganske vist en ret stor bog om sneakers, og Jonas læste sporadisk i den, men den var lidt for gammel, og det dur ikke, når det handler om sneakers. Jeg gik på biblioteket igen, og nu kom det store gennembrud, for jeg fandt flere bøger om Jonas’ store interesse: mad. Den bedste var 100 myter om mad, som var nem at dele op i små læsebidder. Det var muligt at få en færdig læseoplevelse, selv når han kun orkede 10 minutters læsning. Det gav lyst, succesoplevelse og mere lyst. Effekten af de tre råd, vi fulgte, blev dermed som følger:

Vælge selv, hvad man vil læse:

Det krævede hjælp, fordi Jonas ikke var vant til at komme på biblioteket. Til gengæld gav det rigtig meget bruge lidt tid på at finde den rigtige bog.

Jonas: ”Det var godt, at du lånte lidt forskelligt, især fordi jeg føler mig lidt blind på biblioteket. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man har noget kvalitet at læse, og at man virkelig gerne vil det.”

Læse sammen en halv time hver anden dag:

I starten virkede både frekvens og længde lidt for ambitiøse, men da Jonas blev hooked på 100 myter om mad, læste han af sig selv flere dage i træk før sengetid. Rekorden blev et par timers læsning. Den dag fik han sovet for lidt!

Jonas: ”Jeg synes, det er hyggeligt at læse sammen. Der er ingen lyde og distraktioner, når vi bare har fokus på det.”

Tale sammen om det, man læser:

Hvor jeg måske følte det lidt kunstigt at spørge ind til bogen om sneakers, var jeg ægte interesseret i at høre, hvorvidt man må varme spinat op, eller om teflon-pander bliver usunde med tiden, hvilket var nogle af de mad-myter, Jonas læste om.

Jonas: ”Det gjorde en stor forskel at få repeteret det, jeg lige havde læst; så husker man det bedre.”

Konklusion:

Jonas læser – og kan lide at læse. Han har fået læseglæde, og det er fantastisk for mig at mærke. Jeg er helt ærligt også lidt lettet over at opdage, hvor godt han læser, for han har læst højt for mig nogle gange, hvilket har været superhyggeligt. Vores aftener har i det hele taget været mere rolige og har givet en større følelse af nærvær, selv om vi har siddet med hver sin bog – den føles bare mindre ekskluderende end en skærm. Der er dog ingen tvivl om, at læsning er en aktivitet, vi skal holde i live sammen, for den er mindre naturlig end skærmaktiviteter for en dreng på 12 år i 2020. Jonas taler nu om, at han godt vil prøve at læse en realistisk roman, og det er et stort skridt, for han har aldrig rigtig brudt sig om fiktive fortællinger. Målet er nået, og det var langt nemmere end frygtet. Læsemor er glad.

UDGIVET: Februar 2020