Forældreguide:
Tal med dit barn om god opførsel
Vi kan ikke fjernstyre vores børn i skolen, men vi kan ruste dem til at indgå i det fællesskab, som skolen er – og som kun kan fungere, hvis eleverne har en vis udholdenhed, mener en forfatter og en PPR-psykolog.
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: STEEN NORMAN STORM MIKKELSEN
“Børn skal ses, ikke høres.” Sådan lyder en gammel talemåde. I dag hører vi børnene højt og tydeligt – for nogens smag lidt for tydeligt – ikke mindst i skolen. Gennem flere år har undersøgelser vist, at larm og uro i folkeskolen er en stor udfordring for elever og lærere. Lærere klager over, at de ikke kan nøjes med at undervise, men også skal opdrage, og for fem år siden oprettede daværende social- og børneminister Mai Mercado endda et opdragelsespanel, dog uden den store succes. Men er der et opdragelsesproblem?
”Opdragelse klinger lidt af hengemt spanskrør, men jeg har ikke mødt nogen, der ikke synes, det er en god idé at opføre sig ordentligt,” siger Gitte Hornshøj, forfatter til børnebogen Takt og tone en gammel kone.
Livet er ikke altid sjovt
”God opførsel i min verden er, at vi lærer at tage hensyn til hinanden, er nysgerrige og rummelige og har lyst til at lære hinanden at kende. Og det har aldrig været vigtigere,” siger Gitte Hornshøj:
”Vi har været så meget i ’jeg’, men vi trænger til at komme over i ’vi’. Vi skal lære vores børn at kunne se og mærke andre, så de kan begå sig og ikke bliver dømt ude af andre. Jeg kan godt forstå, at mange lærere brænder sammen, hvis de også skal til at opdrage børnene.”
PPR-psykolog Tine Mølgaard er hver dag tæt på dagens skolebørn. Som udgangspunkt mener hun, at det er positivt, at vi er optagede af børns trivsel, og at vi lytter til dem.
”Der skal være psykologisk tryghed i et rum, også et klasseværelse. Det kan skabe uro i sig selv, at børnene sidder og vogter på hinanden og kommer med kommentarer i den forbindelse. Så det skal altid afklares, hvad der giver anledning til den adfærd, vi ser i skolen,” understreger hun, men:
”Det handler også om opdragelse. Vi forældre har en vigtig opgave i at hjælpe vores børn til at blive klar til at være en del af et fællesskab. Vi har gennem lang tid på en god måde været opmærksomme på at anerkende børnene og komme dem i møde, men vi skal også lidt i den anden retning og lære børnene, at de ikke altid kan blive mødt i deres følelser her og nu,” siger Tine Mølgaard.
Hun oplever somme tider, at nogle børn bliver voldsomt frustrerede, hvis ikke de kan blive hjulpet til at håndtere en konflikt med det samme.
”Her kan du hjælpe til at give dit barn nogle erfaringer med at udholde, at det ikke altid kan blive mødt følelsesmæssigt. Sig for eksempel: ”det, kan jeg godt forstå, er frustrerende, men det kan vi ikke håndtere lige nu”, og træn de små frustrationer på den måde,” siger Tine Mølgaard.
LÆS OGSÅ: Elever: Vi lærer mindre på grund af uro
Lær barnet at holde ud
I det hele taget peger Tine Mølgaard på, at vi skal træne barnet i at kunne begå sig.
”Spørg dig selv, om den kultur I har derhjemme, understøtter barnet i at kunne indgå i et fællesskab. Hjemme hos os har vi for eksempel opdaget, at vi er kommet til at afbryde hinanden en del ved bordet. Nu øver vi os i at lytte og være mere nysgerrige, for dét er særligt vigtigt i et klassefællesskab,” siger hun.
Tålmodighed og udholdenhed skal læres. Ikke kun når det gælder taletur, men også når det handler om konflikt. Børn får ikke nødvendigvis mest ud af at få ’ret’, hvis de er på kant med en lærer. Du skal selvfølgelig stadig anerkende dets følelser, men:
”De kommer til at opleve mange gange i deres liv, at noget er ubehageligt, eller at de er nødt til at indordne sig. Så de har meget bedre af at erfare, at de godt kan være i det rum alligevel,” siger Tine Mølgaard:
”Sig fx: ”Jeg kan godt høre, det er rigtig svært for dig. Vi må prøve at tale om, hvad du også selv kan gøre for at gøre det til en god time.”
Gør, som du selv siger
Både Gitte Hornshøj og Tine Mølgaard mener, at vi har et særligt ansvar for at lære børn at være gode kammerater ved eksemplets magt.
“Vi er som forældre hurtige til at dømme andres børn ude, hvis de ikke lige passer ind i den kasse, vi har lavet. Mennesker vokser, når de bliver set, hørt og forstået; mange gange er urostifterne nogle små mennesker, der ikke er blevet forstået. Der skal vi have stor rummelighed, også som andre forældre,” siger Gitte Hornshøj.
Ifølge Tine Mølgaard har vi pligt til at gøre en særlig indsats for klassefællesskabet.
”Skolen har ikke ressourcer til at gøre alt det, vi drømmer om, vi er selv nødt til at hjælpe til – og måske lidt mere, end vi har lyst til,” siger hun.
Med en lettere omskrivning af John F. Kennedys berømte ord: Spørg ikke, hvad fællesskabet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for fællesskabet. Eller med en sætning fra Emma Gads dannelsesklassiker Takt og Tone fra 1918:
”Det er en kun alt for almindelig svaghed at kaste skylden på andre hellere end på sig selv.”
“I gamle dage anvendtes der ikke alene større strenghed i opdragelsen, men man gik under denne ud fra det princip, at børn skulle holdes i baggrunden, ikke ses for meget, ikke spørges, ikke spille nogen rolle, før de blev voksne, hvorimod man nu er gået til det stik modsatte synspunkt og lader børnene være forgrundsfigurer på alle områder, mens forældrene kun er til for at tjene de kære børns behov.”
Emma Gad i Takt og tone. Hvordan vi omgås, 1918.
DET KAN DU TALE
MED DIT BARN OM
AT OPFØRE SIG PÆNT
– Hvordan opfører man sig pænt?
– Hvem tror du, der har lært din mor og far, hvordan man opfører sig pænt?
– Fortæller du altid til din mor eller far, hvis du har gjort noget, du godt ved, at du ikke må?
– Ved du, hvad en regel er?
– Kan du nævne en regel om noget, du gerne må eller ikke må hjemme hos os?
– Kan du nævne en regel om noget, du gerne må eller ikke må i skolen?
AT VÆRE EN GOD VEN
– Har du en rigtig god ven?
– Hvad gør ham eller hende til en god ven?
– Hvad leger I sammen?
– Husker du at være en god ven? Hvad gør du så?
– Fortæl om engang, hvor du var en god ven?
AT SPISE PÆNT
– Ved du, hvad hygiejne betyder?
– Hvorfor er det vigtigt?
– Husker du altid at vaske hænder, inden du spiser?
– Hvilke regler er der hjemme hos os om at spise pænt?
– Hvornår er det rart at spise sammen med nogen?
– Hvordan kan man spise sammen uden at tale med mad i munden – eller i munden på hinanden?
AT SIGE TAK OG UNDSKYLD
– Hvorfor skal man sige tak?
– Hvornår skal man sige tak?
– Husker du at sige tak, når andre giver dig noget?
– Husker du at sige hej eller goddag, når du møder nogen?
– Kan du huske engang, hvor du sagde undskyld – eller nogen sagde undskyld til dig? Hvordan føltes det?
Kilde: Takt og tone og en gammel kone af Gitte Hjortshøj og Lars Henriksen; m.fl.
ER DET SVÆRT AT KOMME I DIALOG MED DIT BARNS SKOLE?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68
Udgivet: august 2023
