Fordele og udfordringer:Sociale arrangementer med klassen
Når forældre arrangerer rundbold i parken eller fællesspisning på skolen, styrker det fællesskabet i klassen, oplever langt størstedelen af forældrene. Men for mange aktiviteter, dyre hytteture og forældrefester risikerer også at dele familier op i A- og B-hold. Tænk derfor i arrangementer, hvor alle kan være med, lyder rådet.
TEKST: LINE FELHOLT OG MAJ CABRONI
ILLUSTRATION: ESZTER MARIE
%
af forældrene oplever, at sociale arrangementer udenfor skoletid har en positiv betydning for fællesskabet blandt børnene.*
%
af forældrene oplever barrierer for, at deres barn kan deltage i arrangementerne.*
“De fælles sociale aktiviteter er af ekstrem vigtighed. Eleverne skaber minder sammen, når de har gode fælles oplevelser uden for skolen. De opdager også nye sider af hinanden, når de er sammen i en anden sammenhæng end klasselokalet.”
Forælder i Skole og Forældres venskabsundersøgelse.
Fordele:
Styrker elevernes fællesskab
Det taler for sig selv, at 9 ud af 10 forældre oplever, at sociale arrangementer uden for skoletiden styrker fællesskabet i klassen, ifølge Skole og Forældres undersøgelse. Specielt for de børn, der ikke har så mange aftaler med klassekammeraterne i fritiden, kan de fælles arrangementer være en mulighed for at få gode oplevelser med de andre børn, som kan få betydning udover selve arrangementet.
Også i de større klasser er det vigtigt, at forældrene bliver ved med at arrangere fælles aktiviteter for eleverne, mener mangeårig skolelærer
Maria Skov Mullan. Når legegrupper og SFO ikke fylder, kan klassearrangementer fastholde fællesskabet, påpeger hun. ”Fritidstilbud bliver ikke brugt af de større børn, som de blev før i tiden. Derfor ser vi meget telefon og skærm og en generation af ensomme unge mennesker.
Der er brug for, at der stadig er forældre i de større klasser, som løber noget fællesskab op,” siger skolelæreren.
Viser engagement i børnenes skoleliv
Forskning viser, at noget af det vigtigste for børns læring er, at forældrene viser, at de er interesserede og engagerede barnets skolegang – specielt i de små klasser**. Det er stadig vigtigt i de større klasser, men her kan det være
sværere for forældrene at få lov til at være deltagende. Når forældrene fortsætter med at holde fælles arrangementer i de store klasser, giver det en mulighed for at vise sin interesse og holde fingeren på pulsen i børnenes liv, selvom de er blevet større, mener psykoterapeut Iben Sandahl.
“På nogle måder efterlader vi vores ældre børn lidt til sig selv, specielt hvis vi også har yngre børn. Men de store børn har stadig brug for os, selvom de er ved at løsrive sig. Vi viser, at vi er der for dem, ved at tage aktiv del i deres skoleliv,” siger hun.
“”
Styrker forældrenes fællesskab
Klassearrangementerne styrker ikke kun elevernes fællesskab, men også forældrenes. ”Når man som forældre lige har drukket en kop kaffe og talt om, ’nå, du er også vokset op der, ej hvor skægt’, så giver det en fælles forståelse og tager brodden af mange ting,” lyder det fra Maria Skov Mullan.
Barndomsforsker, Jan Kampmann, ser også en fordel i, at arrangementerne bringer forældrene sammen: ”Det er samlingsmuligheder, hvor forældre kan udveksle erfaringer og trygt tale om, hvad der sker med deres børn i den alder, de har. Er der andre, der har det på samme måde, som vi har det, og hvordan tackler de det,” forklarer Jan Kampmann.
Udfordringer:
Risiko for udelukkelse
Det vigtigste, når man laver fælles klassearrangementer, er ifølge eksperterne, at man sikrer sig, at de er for alle. Der er nemlig risiko for, at det bliver for en eksklusiv klub af forældre.
”Jeg har igennem årerne set eksempler på forældrefester, som er hyggelige og sjove, men hvor alle ikke er med. Eller hytteture, hvor der er arrangeret en masse lege, som kan være en stor belastning for de forældre, der hader at lege. Derfor skal man sørge for, at den slags arrangementer vitterlig er for
alle,” lyder det fra mangeårig børnehaveklasseleder Marianne Giannini, der også er formand for Børnehaveklasseforeningen.
Sociolog Maria Ørskov Akselvoll, der har skrevet bogen ’Det grænseløse forældreskab’ og er ph.d. i skole-hjem-samarbejde, mener, at der er risiko for, at arrangementerne kan skabe et A- og B-hold blandt forældre: Dem, der kan komme til alt, og så ’de andre’.
Barrierer spænder ben
Skole og Forældres undersøgelse viser også, at selvom det store flertal oplever, at de fælles arrangementer er positive, er der en gruppe forældre, der oplever forskellige barrierer for, at de selv og deres børn kan deltage. Størstedelen af dem giver som begrundelse, at deres barn ikke har lyst til at deltage i arrangementet, eller at arrangementerne er for udfordrende for deres barn.
I kommentarerne kan man se, at der kan være mange forklaringer på det. Børnene kan fx have en diagnose, som autisme, der gør det svært at deltage i arrangementer med fri leg. Nogle føler sig uden for fællesskabet og er nervøse for at komme til at stå alene, hvis der ikke er arrangeret fælles aktiviteter. I andre tilfælde er det forældrene, der har problemer med at komme på det tidspunkt, der bliver valgt, eller har udfordringer med transporten til og fra arrangementet.
For syv procent er arrangementerne for dyre. Det betyder, at det ikke er ualmindeligt, at der er børn i klassen, for hvem arrangementets pris er
afgørende for, om de kan deltage eller ej. En forælder skriver fx: “Jeg har de sidste 3 år været sygemeldt og har været udfordret på økonomien. Jeg trækker mig ofte til arrangementer, da det ofte koster penge eller giver en følelse af, at man ikke er god nok.”
7 RÅD OM SOCIALE ARRANGEMENTER
1.
Vær opmærksom på, om nogen er uden for: Inviter dem ind i samtalen, som står for sig selv.
2.
Vær proaktiv: Hvis det er de samme forældre, der ikke kommer til arrangementerne, så giv udtryk for, at de er savnet, vær nysgerrig på årsagerne, og tilbyd hjælp, hvis der er behov for det – fx at tage børnene med, hvis forældrene er forhindrede.
3.
Brug lokalområdet: Hold jer til den lokale park eller lokaler på skolen, hvis det
er muligt, så folk ikke melder fra pga. transporten.
4.
Invitér på flere kanaler: Nogle forældre er ikke så ofte på Aula, så supplér invitationen fx med papirudgaver og sms’er. Sæt en tilmeldingsfrist for arrangementet, så der er mulighed for at kontakte forældre, der ikke har ladet høre fra sig.
5.
Tænk i rammer for alle: Overvej, hvordan rammer og indhold kan være til gavn for alle, og hvordan forskellige behov imødekommes
6.
Undgå brugerbetaling: Lav arrangementer, der er gratis, og lad evt. klassekassen betale, hvis der er udgifter, så alle kan være med uanset deres økonomiske baggrund.
7.
Hold få og enkle arrangementer: Hold antallet af aktiviteter nede, så det er overkommeligt at deltage og arrangere. Det er fint med rundbold i parken eller fællesspisning på skolen.
Kilde: Skole og Forældre
“Skoler mangler retningslinjer for sociale arrangementer: Hvor mange må der være på et år? Hvad må de koste? Alt for mange skoler lægger det ud til forældrene, hvor en lille engageret gruppe i bedste mening ender ud med et program, der ikke passer alle. Det burde være skolen, der sætter grænserne, så man sikrer, at det ikke er ‘jo mere, jo bedre’.
Maria Ørskov Akselvoll, sociolog og ph.d.
Det viser undersøgelsen
Så mange sociale arrangementer er der i klasserne*
– 49 % har 1-2 årlige arrangementer
– 31 % har 3-4 årlige arrangementer
– 5 % har 5 eller flere årlige arrangmenter
– 14 % har ikke forældredrevne arrangementer for klassen
– 65 % af forældrene oplever antallet af forældredrevne
sociale arrangementer for passende. 4 % mener, at der er for
mange, mens 21 % mener, at der er for få.
– 6 % af forældrene i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de er helt eller overvejende enige i, at de i barnets klasse lykkes med at få alle børn med til de sociale arrangementer.
*Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i folkeskolen, der blev gennemført i maj 2023 og besvaret af 848 forældre. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ og vægtet i forhold køn og uddannelse.
Udgivet: februar 2024
