FOTO: MAJKEN AABOE SCHULTZ
Podcast:
I 2017 blev SkoleIntra erstattet med Aula, og det vakte stor begejstring blandt både forældre og lærere. Men folk er knapt så begejstrede i dag, for den skaber konflikter og frustrationer hos både forældre og lærere. Flere forældre fortæller om ondt i maven, når der er besked fra Aula, mens lærere fortæller om alt for lange forældresvar på korte, venlige beskeder. Lyt med, når Rikke Alice Bille, Dorthe Lange, Anette Prehn og Kristian Vengsgaard diskuterer, hvordan man benytter Aula på en konstruktiv måde.
Eller i din foretrukne podcastafspiller:
Podimo
Apple Podcast
Spotify
Google Podcast
- 95 pct. af de danske folkeskolelærere bruger tid på at svare på forældrenes henvendelser på Aula.
- 71 pct. af dem skriver ud til forældre om konflikter og trivselssager.
- 80 pct. bruger Aula til at kommunikere med deres kollegaer om børnene.
Det viser en ny brugerundersøgelse fra 2023, som undersøger brugen af den omdiskuterede skole-hjem-platform, Aula. Undersøgelsen er lavet af KOMBIT.
I denne podcast sættes der fokus på nogle af de problemstillinger, der fylder allermest hos både forældre og lærere på Aula. Vært på ’Spørg om Skolebørn’ Andy Højholdt stiller skarpe spørgsmål til et panel bestående af leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre Rikke Alice Bille, Danmarks Lærerforenings næstformand Dorthe Lange, Sociolog og tidligere formand for stresspanelet Anette Prehn og adm. direktør Kristian Vengsgaard for KOMBIT, der er ansvarlig for Aula. Sammen diskuterer panelet, hvad Aula skal og ikke skal bruges til, samt hvordan man benytter sig af platformen på den mest konstruktive måde.
I denne udgave af podcasten ‘Spørg om skolebørn’ kan du få svar på:
- Hvad skal Aula, og hvad skal Aula ikke?
- Hvordan kan man forbedre kommunikationen via Aula?
Podcasten sætter fokus på brugen af Aula og på, hvordan skole-hjem-samarbejde er blevet reduceret til beskeder på platformen. Ekspertpanelet kommer med deres bud på, hvordan man kan forbedre Aula og skabe en mere konstruktiv kommunikation mellem skole og forældre.
Læs mere om kommunikation og det gode samarbejde mellem skole og hjem:
Medvirkende i podcasten:
Dorte Lange
Anette Prehn
Sociolog, videnskabsformidler, foredragsholder og forfatter til syv bøger og syv minibøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil og mental sundhed. I Prehns arbejde er der stor fokus på formidling af at styrke menneskers praktiske evne til at håndtere livets mange situationer og sociale samspil.
Kristian Vengsgaard
Administrerende direktør for KOMBIT, der er ansvarlige for Aula. Han har tidligere arbejdet i Forsvarets Koncern IT, hvor han siden 2016 har haft ansvaret for digitaliseringen af det danske forsvar.
Rikke Alice Bille
Rådgiver og leder af Forældrerådgivningen hos Skole og Forældre. Har tidligere arbejdet med specialundervisning i folkeskolen. Er cand.pæd., uddannet lærer, master i organisatorisk coaching og læring og læser til psykoterapeut.
Andy Højholdt
Studievært i Spørg om Skolebørn. Er til daglig ansat ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Dér står han blandt andet bag podcasten Spørgetimen, og så er han forfatter til en række bøger målrettet lærere og pædagoger i skolen. Han er uddannet cand.scient.soc fra Roskilde Universitet med en videreuddannelse som analytisk journalist.
OPLEVER DU OGSÅ SAMARBEJDSVANSKELIGHEDER MED DIT BARNS SKOLE?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68
'Spørg om skolebørn' er en podcast, hvor du i hvert afsnit kan møde en forælder, der har oplevet udfordringer med sit barns skolegang.
Temaerne er udvalgt på baggrund af de spørgsmål, som forældre typisk ringer til Skole og Forældres forældrerådgivning om. Forældrenes oplevelser bliver diskuteret af en ekspert på området og lederen af Forældrerådgivningen.
Podcasten er produceret af Københavns Professionshøjskole og Skole og Forældre.
Lyt til alle afsnit af podcasten Spørg om skolebørn:
Udgivet: juni 2023