“Det er jo mit barn, det handler om…”
Når forældre ringer til Skole og Forældres Forældrerådgivning, handler det ofte om, at de ikke forstår skolens beslutninger, ikke føler sig lyttet til og ikke bliver medinddraget, når deres børn har problemer.
TEKST: Ulla Hinge Thomsen
BILLEDE: Unsplash
“Familien har gennem længere tid forsøgt at gå i dialog med klassens lærere omkring deres søn, der ikke trives i sin klasse. Lærerne mener, at de skal se tiden an og forsøge at lave flere legeaftaler. Moren har nu skrevet til afdelingslederen og også forsøgt at ringe. Men der bliver ikke svaret på hendes mails og heller ikke ringet tilbage.”
Sådan lyder en beskrivelse af en rådgivning, som Skole og Forældres Forældrerådgivning foretog sidste år. Forældrerådgivningen besvarer telefonisk eller på skrift knap 1.500 henvendelser om året, og dertil kommer 100.000 besøg på rådgivningens hjemmeside, viser rådgivningens årsrapport. Eksemplet ovenfor er desværre ikke unormalt. 12 procent af henvendelserne handlede i 2018 om samarbejde og kommunikation, mens 11 procent handlede om mistrivsel.
”Der er nogle gennemgående temaer i henvendelserne, som går på, at forældrene ikke føler sig hørt eller medinddraget af skolen, når barnet har problemer,” siger Anne Klebak, rådgivningsleder i Forældrerådgivningen:
”Opgaven består i første omgang i at lytte til forældrenes historie, det ligger der ofte en stor forløsning i. Sammen prøver vi at overskue situationen ved at stykke sammen, hvad der er gået forud, hvad konflikten egentlig består i, og hvad forældrene ønsker at få ud af næste skridt. Dernæst styrker vi dem i at gå tilbage i dialogen og turde holde fast i, at det er okay at sige, at man synes, problemet ikke er løst,” siger Anne Klebak.
Støtten kan helt konkret handle om at forberede sig til et møde med skolen. ”Vi hjælper forældrene med at sortere og prioritere, så de er skarpe på, at de for eksempel vil gå fra et møde med en handleplan og en dato for, hvornår de alle skal mødes igen, så der ikke igen går lang tid med at koordinere alles kalendere,” siger Anne Klebak.
Vær åben
“Barn med behov for genkendelighed og struktur har det svært i skolen. Der er mange vikarer, og moren mener ikke, at klassens lærere er gode til at tage hensyn til hendes barn. Barnet reagerer med vredesudbrud både i skoletiden og ved afhentning og viser tydelige tegn på mistrivsel. Hjemme har familien en meget struktureret hverdag, som har reduceret antallet af konflikter. Der har været gentagne møder på skolen, men moren oplever, at skolen ikke er interesseret i at høre, hvilke positive erfaringer, de har gjort sig hjemme. Moren føler, at skolelederen bare venter på, at de finder en anden skole.”
Som dette eksempel viser, oplever en del forældre, at deres erfaringer ikke medinddrages.
”Barnet har måske én adfærd derhjemme og en anden i skolen. Men det er samme barn. Skolen kan have stor nytte af at høre, hvordan et barn for eksempel reagerer i kravsituationer hjemme, og hvad der virker dér. Det kræver, at forældrene tør fortælle ærligt om barnet, selv om det kan være svært,” siger Anne Klebak.
Omvendt har forældrene også brug for at blive anerkendt for, at barnet ikke kun er sin uhensigtsmæssige adfærd i skolen.
”Nogle gange hører vi fra forældre, der har været til en lang møderække uden at høre et eneste positivt ord om deres barn. Det er rigtig hårdt kun at høre sit barn omtalt som et problem,” siger Anne Klebak.
Her støtter Forældrerådgivningen forældrene i, at det er okay at have og holde fast i en mening om barnet, samtidig med at de er åbne for skolens fortolkning.
”Mange forældre oplever, at skolen nærmest tager patent på, hvordan barnet er. Skolen kunne med fordel gå på opdagelse i, hvilke tiltag forældrene har haft succes med hjemme, hvad forældrene gør, for for eksempelvis at minimere situationer, der tricker barnet. Det er jo forældrenes barn, og de bedste løsninger findes, når skole og hjem indgår i et konstruktivt samarbejde,” understreger Anne Klebak.
Relationer og rettigheder
“Dreng med autismediagnose er inkluderet i almen klasse. Drengen har ikke fået tilbudt specialpædagogisk støtte, og skolelederen siger, at der ikke er ressourcer til det og at drengen ikke kan indstilles til PPR, da han allerede har en diagnose. Drengen mistrives og forældrene er meget bekymrede for ham. Moren har selv kontaktet PPR, men der er lang ventetid. Hun er fortvivlet og efterspørger rådgivning i forhold til, hvad familien skal gøre.”
16 procent af henvendelserne til Forældrerådgivningen handler om inklusion og visitation.
”Det kan handle om, at forældrene er bekymrede for barnets faglige udvikling, men barnet har kun fået et begrænset tilbud, hvor forældrene havde håbet på noget andet eller mere. Her har vi en opgave i at oversætte systemet. Nogle forældre ønsker måske et bestemt tilbud, som ikke er realistisk, når skolerne skal have en hverdag til at fungere for 500 eller 1.000 børn. Det er forståeligt, at forældrene bliver frustrerede, men vi opfordrer dem til at blive ved med at arbejde på at bevare de gode relationer, som de er afhængige af i systemet,” siger Anne Klebak.
Ud over behovet for relationer har forældrene dog også rettigheder. For eksempel skal skolelederen i visse tilfælde begrunde en afgørelse om fx specialundervisning. Hvis der har været fejl i behandlingen, kan forældrene også bede om, at sagen tages op igen.
”Vi skal bare huske, at familier, hvis børn har det svært, ofte er hårdt belastede, og det kan være svært at finde energien. Derfor hjælper vi også altid med at kortlægge situationen og sortere i forhold til, hvad der er vigtigst netop nu.”
Udgivet: maj 2019
