Forældrerådgivningen om præstationspres:
Føler dit barn sit presset af krav i skolen? Det kan du gøre
Børn bliver ikke pressede af at stå på tæer og gøre sig umage, men af at lære i et miljø, hvor fokus er på rigtigt og forkert. Både du som forælder og skolen kan være med til at skabe et positivt præstationsmiljø, siger leder af Forældrerådgivningen Rikke Alice Bille. Her får du hendes gode råd til at lette presset fra dit barns skuldre.
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: ISTOCK, NADEZHDA
Stressede og pressede børn og unge fylder både spalter og sites (også dette) og mange forældres bekymringer. Det mærkes også hos Skole og Forældres Forældrerådgivning.
”Forældrene ringer som regel ikke og siger “mit barn lider under præstationspres”, men i en anden anledning; for eksempel fordi de er blevet indkaldt til et møde, eller de oplever, at barnet ikke har lyst til at gå i skole. Men når vi graver ned i det, kan det sagtens handle om, at barnet lider under et pres i forhold til egne præstationer og det at leve op til egne og andres krav,” siger Rikke Alice Bille:
“De unge ville jo heller ikke sige ”jeg lider under præstationspres”, de ville sige ”det er svært”, ”jeg kan ikke følge med eller ”jeg kan ikke nå alt det, jeg gerne vil”.
Nogle gange ringer forældre også ind med spørgsmål om milde angsttilstande hos børnene, som ifølge Rikke Alice Bille kan have bund i præstationspres.
”Jeg tror, at mange af de børn lever med et kæmpe overtryk, fordi de ikke kan leve op til de krav, der er i skolen. Hvis man hele tiden føler, at man bliver vurderet og bedømt af både lærere og klassekammerater, er det svært at være til stede i et sundt nervesystem.”
Præstation er naturlig
Ifølge Rikke Alice Bille er det at skulle præstere i skolen i sig selv ikke noget, der presser børn eller unge.
”Det er helt naturligt, især i udskolingen, at der er det fokus – det er en del af en læringskultur. Men det kan blive problematisk for børnene, hvis der er en ubalance,” siger Rikke Alice Bille.
Hun skelner mellem et positivt præstationsmiljø, hvor der er fokus på læring og det at vække nysgerrighed, og et negativt, hvor man skal præstere, for ellers bliver man groft sagt dømt ude.
“I et positivt præstationsmiljø handler det om at stå på tæer og gøre sig umage, men samtidig er det okay at fumle og falde, så man kan rejse sig igen og blive bedre. Der er en nysgerrig tilgang til verden og en accept af, at alle, både børn og voksne, er fejlbarlige og sårbare,” siger Rikke Alice Bille.
Sådan et miljø vil fordre god læring og trivsel, mens et negativt kan gøre det meget svært, især hvis barnet er udfordret i forvejen.
”Hvis et barn for eksempel er ordblindt eller har opmærksomhedsudfordringer, er det nemt for barnet at vende presset indad. Den læringsmæssige sårbarhed kan blive til noget, man gemmer på, og så bygger der sig et pres op,” siger Rikke Alice Bille.
Dette går dog også ud over fagligt stærke elever, understreger hun.
”I den negative præstationskultur, hvor der er fokus på ’det rigtige’, og hvor nogle er gode, og andre er dårlige, ender det med, at selv de gode gemmer på deres faglige sårbarhed.”
Vis dine egne fejl
Som forælder kan du gøre meget for at ruste dit barn, også til et negativt præstationsmiljø, siger Rikke Alice Bille.
“Tal om dine egne fejl derhjemme, og vis din sårbarhed – helt ned i hverdagsting: ”Vasken er stoppet, hvordan fikser man det? Det ved jeg ikke” – på en kærlig måde uden at slå dig selv i hovedet med alt det, du ikke ved. Ingen ved eller kan alt,” siger Rikke Alice Bille.
Det er også altid en god ide at italesætte det, hvis du oplever, at dit barn er i en kultur, hvor balancen tipper mellem den sunde og usunde præstationskultur:
”Du kan jo sige til barnet, at du faktisk ikke synes, det er en sund måde at gå til det på. På den måde vider du barnet, at der er et alternativ. For barnet vil møde den negative præstationskultur overalt – det er en del af vores samfund. Det bliver først problematisk, når det bliver holdt skjult og udvikler sig til et pres, der kan ødelægge rigtig meget,” siger Rikke Alice Bille.
Selv om dit barn er havnet i en skole eller klasse, hvor fokus på præstation er negativ, kan du altså være med til at bygge barnet op indefra, så det lærer at mærke sig selv og sine egne grænser.
LÆS OGSÅ: Hvad hjælper, når unge mistrives?
Selvtillid eller selvværd
”Det handler meget om selvværd og selvtillid. Den negative præstationskultur er knyttet til selvtillid, mens den positive er knyttet til selvværd. Det bliver til et pres der, hvor barnet tvivler på sit eget værd i verden og er nødt til at sole sig i andres vurderinger,” siger Rikke Alice Bille.
Af samme grund skal du heller ikke gå med på barnets fokus på præstationer, hvis det kommer hjem og er ulykkeligt over et 4-tal.
Mange forældre får lyst til at sige ”du er så dygtig” eller ”du er så fantastisk”, men alt dette ”du er” fortsætter bare i sporet med de ydre vurderinger. Prøv hellere at lade barnet være i følelsen, og gå med i den, så du viser, at det er okay at have alle slags følelser. På den måde kan I begynde at arbejde med, at følelsen af pres bliver til at være i for barnet,” siger Rikke Alice Bille.
Det handler ifølge hende om at give børnene nogle følelsesmæssige strategier frem for praktiske fysiske strategier som for eksempel for at øve mere frem til næste prøve. Målet er at bygge en følelse af, at barnet er noget værd i sig selv, uanset antallet af 12-taller eller 4-taller.
Tag skolen med
Derudover skal du selvfølgelig have en dialog med skolen, hvis du oplever, at der er et negativt præstationsmiljø i klassen eller på skolen generelt, som påvirker eleverne.
”Skolen har et ønske for børnene – at de skal lære. Men man kan godt som forælder spørge, om der kunne være en alternativ vej til at opfylde det ønske, hvis metoderne lægger et unødvendigt pres på børnene. Hvis børnene går i breakdown, lærer de jo ikke,” siger Rikke Alice Bille.
Handler det om dit eget barn, skal du gå direkte til dets lærer. Hvis det er generelt for klassen, er det oplagt at holde et møde med kontakt- eller trivselsforældrene og derefter tage det op på et forældremøde. Ser du en tendens for hele skolen, kan du gå til skolebestyrelsen.
“Skolebestyrelsen kan nå langt, for de kan lave principper for rigtig mange ting. Det handler også om, hvordan man tænker inklusion og fællesskab – i det hele taget hvad det er for en læringskultur, man vil have på sin skole,” siger Rikke Alice Bille.
Endelig er det vigtigt at huske på, at folkeskolen er et sted, hvor børn skal øve sig og lægger fundamentet for sin videre uddannelse.
”Der har været nogle år, hvor man pacede de unge igennem systemet, men der er ikke det samme pres, som der har været. Uddannelsesparathedsvurderingen bortfalder, og det er også muligt at starte på en ungdomsuddannelse og stoppe på den igen. Man er ikke fortabt, hvis man får en dårlig karakter i 8. klasse. Det er ikke verdens ende,” siger Rikke Alice Bille.
Udgivet: februar 2022
