11 tegn du skal holde øje med:Sådan opdager du om dit barn har en  depression

Alt for mange børn og teenagere med tegn på depression bliver ikke opdaget. Det kan betyde fravær fra skolen og sværere sygdomsforløb. Men i samarbejde med skolen kan vi forældre gøre meget for at hjælpe, hvis vi ved, hvordan vi opdager depression og hvad vi så skal gøre.

TEKST: TEA SLETVED
ILLUSTRATION: MAI-BRITT BERNT JENSEN

Scroll ned og se de 11 symptomer på depression

Det kan bide sig fast

Set i bakspejlet kunne både skolen og Amalies forældre se, at tegnene havde været der længe. De anede bare ikke, at det var en begyndende depression.

Historien om Amalie er desværre langt fra enkeltstående, når man kigger på de danske skolebørn. Gennem en årrække har antallet af sårbare børn været stigende, og ifølge rapporten fra 2020: ‘Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år’ fra Vidensråd for Forebyggelse, er det samme gældende for antallet af psykiske sygdomme hos børn. Her er depression en af de psykiske sygdomme, der fylder mest. Både i antal og i forhold til, hvor meget det påvirker barnet og dets kognitive og sociale evner.
Op mod fire procent af alle danske unge får en depression, når de er mellem 15 og 25 år. Ofte har tegnene bygget sig op allerede i skoletiden. Det kan være svært at få øje på en begyndende depression hos børn og teenagere, men det kan få store konsekvenser for børnene, hvis det ikke opdages. Både fordi deres læring, sociale evner og lyst til skolen bliver påvirket, men især fordi, at en uopdaget depression risikerer at udvikle sig mere alvorligt og i værste fald kan bide sig fast, hvis den ikke bliver behandlet.

“Hvis du har haft en depression som barn, er du mere sårbar over for depression senere i livet. Derfor gælder det om at opdage tegnene i tide, så barnet kan få den rigtige hjælp” siger overlæge og professor i psykiatri, Maj Vinberg.

De voksnes ansvar

Maj Vinberg medvirker i ‘Bogen om depression’, som udkom i efteråret og som handler om unge og depression. Her deler hun sin viden om, hvordan man opdager og behandler depression – og hvordan man kan hjælpe. I bogen, som denne artikels skribent er forfatter til, indgår også Amalies historie om depression, ligesom fem andre unge fortæller om deres oplevelser med depression. Fælles for dem er, at skoletiden har været svær. Den slags kan sætte sig. Fra forskningen ved vi, at mobning og ensomhed kan føre til depression. Fælles for de unge i bogen og mange andre børn og unge, jeg har talt med er desværre også, at de ikke har fortalt om, hvordan de har det. Fordi de ikke ville lægge deres forældre til last eller fremstå mærkelige.

Det problem nikker Anne Amalie Elgaard Thorup genkendende til. Hun er speciallæge, Ph.d, professor, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet og forsker i børn og deres risiko for at udvikle psykisk sygdom, herunder depression. Hun medvirker også i ‘Bogen om depression’ og har i otte år været medlem af en skolebestyrelse. Ifølge hende er depression hos børn et underdiagnosticeret område, som alle der arbejder med børn bør have mere fokus på.

Når børn ikke fortæller, at de har det skidt, kan det både være, fordi de ikke vil være til besvær eller gøre de voksne bekymrede, men ofte er de heller ikke selv er klar over, hvorfor de har det sådan og er ikke i stand til at sætte ord på, hvad der foregår i dem, fortæller professoren.

“Når børn ikke selv fortæller, hvordan de har det, kan man holde øje med om de trækker sig fra familiens fællesskab, om de virker triste og modløse og om de har større humørudsving end normalt. Er barnet anderledes? Taler det mindre, græder lettere eller har ikke lyst til ting, er træt og varer det længere end nogle dage? Også mere biologiske systemer som appetit og søvn kan blive påvirket og være anderledes end normalt.” siger hun.

Der behøver selvfølgelig ikke altid at ligge en depression bag, når et barn for eksempel trækker sig –  men forældre og voksne omkring barnet bør alligevel altid reagere på forandringer, understreger professoren.

“En af grundene til, at det er så svært at opdage depression hos børn, er, at de faktisk i forvejen har meget tydelige følelser, de bliver tit kede af det eller svinger i humør. Så udfordringen er at lægge mærke til alle de små forandringer og så stykke sammen, for symptomerne viser sig meget forskelligt fra barn til barn.”

Flere diagnoser og mere skæld-ud

I Amalies tilfælde begyndte det som ondt i maven. Og netop fysiske tegn er noget af det, som går igen hos mange børn med begyndende depression og er ofte det, de selv reagerer på. Det kan være ondt i hovedet eller generelt uro og utilpashed i kroppen eller at søvn og appetit er påvirket.

Som forælder skal du altså lægge mærke til, om barnet har forandret sig og ikke trives – og om det har varet over en længere periode som en til to uger. Tilstanden kan godt være udløst af en eller anden form for stressende begivenhed i barnets liv, som for eksempel sygdom eller dødsfald tæt på, eller det kan være en bedsteven, som er flyttet.

“Husk at børn og unge kan være belastede af det, vi voksne ser som ‘småting,” siger professoren.

Ifølge hende er det også vigtigt at være opmærksom på, at depression ofte kommer sammen med andre diagnoser, angst er for eksempel en hyppig følgesvend. Børn med diagnoser som ADHD og autisme er desuden mere sårbare over for at udvikle depression. Netop den slags børn oplever mange nederlag, både fagligt og socialt, ligesom at børn med ADHD får op til 90 procent mere skældud, end andre børn, fortæller Anne Thorup. Det sætter sig i selvværdet, og gør barnet skrøbeligt.

Hvis du er bekymret, fordi du synes, du ser tegn på depressive symptomer, kan det være en hjælp at spørge på barnets skolen, om man her har oplevet en forandring i forhold til, hvordan barnet er i timerne og hvordan det har det socialt i klassen. Fremtræder dit barn for eksempel træt og uoplagt flere dage om ugen, mangler det glæde, overskud og energi? Klager dit barn over smerter, er det trist og smiler sjældent?

Viser det sig, at dit barn har en depression, skal hverdagen tilpasses, så den ikke opleves uoverkommelig eller krævende og så alle stressfaktorer bringes ned. Det er – udover generel åbenhed, viden om depression og især at man bliver rask igen – det allervigtigste, du kan hjælpe dit barn med, understreger Anne Thorup. Det kan for nogle børn betyde nogle dage eller uger hjemme, for andre måske kortere skoledage. Men lidt skole er bedre end ingen, hvis barnet orker det.

“Når man har en depression, bliver man ofte mere træt, men triste tanker kan også vokse, hvis man er alene hjemme og føler at man ikke duer til noget, så for de fleste børn er det bedst at opretholde så normal hverdag som muligt, men med hensyn til at barnet i en periode har brug for ekstra støtte,” siger Anne Thorup.

Har dit barn depression?

Depression er en psykisk sygdom, som ændrer den måde, dit barn er på normalt. Hos de mindre børn, kan det være sværere at opdage, for her er symptomerne mere forskellige, de kan i øjeblikke live op og kan for eksempel tage sig gevaldigt sammen, når de er i skole. Hos de større kan det være svært at se forskel på, hvornår det er teenagelivet som gir’ sig, kærestesorger eller bøvl med vennerne – og hvornår det er tegn på depression. En tommelfingerregel er, at hvis ændringen hos dit barn har varet i over 14 dage, kan det være tegn på depression.

Symptomer på depression

Der er en række kliniske symptomer, som afgør, om det er depression. Det er en læge, der stiller diagnosen, og har du mistanke om depression, skal du tage barnet til sin praktiserende læge.

De tre hovedsymptomer er:

Nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse, nedsat energi eller øget træthed.

De syv såkaldte ledsagersymptomer er:

–       Nedsat selvtillid eller selvfølelse

–       Selvbebrejdelse eller skyldfølelse

–       Tanker om død eller selvmord

–       Besvær med at tænke eller koncentrere sig

–       Indre uro eller angst, søvnforstyrrelse

–       Ændring i appetit eller vægt

Sådan kan du tale med dit barn, hvis du er bekymret

Børn eller tweens har umiddelbart svært ved at forstå og se ændringer i egen adfærd, de vil ofte bare kunne mærke, at hverdagen er blevet sværere. Men du kan alligevel komme langt ved at spørge kærligt og omsorgsfuldt ind til de ændringer, du oplever hos barnet. Du kan for eksempel spørge:

• Føler du selv, at du er mere sur eller irritabel, end du plejer at være?
• Prøver du at holde igen, når du bliver træt af noget, men kan ikke?
• Bliver du rigtig sur, når noget driller – som for eksempel dit skolearbejde, at cykellåsen ikke vil op eller når du ikke kan downloade det spil, du gerne vil spille?
• Jeg har lagt mærke til, at du ikke rigtigt har lyst til at være sammen med dine klassekammerater/venner i øjeblikket, har du selv tænkt over det?
• Du har haft ondt i maven og har ikke været i skole ret mange dage i sidste måned. Kan der være en anden grund end mavepine, eller kommer den af noget, der går dig på?

Kilde: ‘Bogen om depression’.

Lyt til podcast
I podcasten ‘Det er ikke min sjæl, den er gal med’ fortæller unge om deres depression og hvordan de kom igennem. Find den, hvor du lytter til podcast eller her.

Udgivet: februar 2021