Eksperter:“At slå og skælde ud er to sider af samme sag”

”I den periode får eleverne vanskeligere ved at lære og lege og mange børn, kan ende i en ond spiral: I skolegården betyder stresshormonet, at de bliver dårligere til at afkode deres kammerater, så der kommer flere konflikter. Når de kommer tilbage til klassen, bliver det endnu sværere at sidde stille og høre efter, hvad læreren siger. Og så får de måske mere skældud,” siger hun. Det kan få alvorlige konsekvenser for de børn, der oplever at få meget skældud i skolen – og måske også derhjemme.

”Vores krop er skabt til at finde en balance – at finde ro igen
– men hvis det sker ofte, at en elev bliver skældt ud og er i konflikt, kan deres krop ikke falde til ro. Sådanne elever kan få en uforudsigelig adfærd, hvor de farer op og reagerer på en måde, der er ude af proportioner i forhold til situationen. Det minder om posttraumatisk stresssyndrom,” fortæller Louise Klinge.

En tredje årsag til, at skældud ikke virker, findes i 50 års forskning i motivation. Den viser, at mennesker får lyst til at følge en leder, der opfylder tre behov:

1. Autonomi (følelsen af medbestemmelse).

2. Samhørighed (følelsen af, at de andre synes godt om mig).

3. Kompetence (følelsen af godt at kunne).

Når en lærer skælder ud modarbejder han/hun alle de tre ting, der skal motivere eleven for at følge ham/hende:

1. Skældud giver ingen muligheder for medbestemmelse.

2. Børn (og voksne) tænker, at hvis en person kan finde på at råbe ad dem eller tale nedværdigende til dem, er det nok fordi, de ikke kan lide dem.

3. Skældud giver en klar følelse af, at man ikke kan finde ud af det, der forventes af én.

Vi er oppe mod vores biologi, når vi ikke skal skælde ud, forklarer Mette Thor Jørgensen, der selv er uddannet lærer og i 17 år har undersøgt, hvordan man kan være lærer uden at skælde ud.

”Vores biologiske programmeringer kan ikke kende forskel på en T-rex og en teenager. Da vi boede på savannen, var det en fordel at kunne rejse sig op og råbe og skrige, hvis man skulle skræmme et farligt dyr væk. Det er stadig en automatreaktion i os, selvom den i dag kun er fornuftigt i ganske få situationer – fx hvis man skal stoppe et barn, der er ved at løbe over en vej,” siger hun. Automatreaktionen sættes fx i gang, hvis der er et misforhold mellem de udfordringer, man står overfor, og den kapacitet, man oplever at have til rådighed. I skolen kan det eksempelvis være en hektisk hverdag med for lidt tid til at trække vejret i bund og for få voksne til at være om børnene – måske specielt de børn, der er særligt udfordrede. Mange lærere oplever også, at de mangler metoder til at løse konflikter og undgå uro i klassen. Det er nemlig ikke noget, der (som regel) bliver undervist i på seminaret.

”Når ens metodeloft nås og man føler afmagt, aktiveres stress-systemet og man kommer over i ”reptil-hjernen”, der mener vi skal flygte eller angribe – i stedet for at være i den forreste del af hjernen, hvor vi kan sætte os ind i andres sted og har gode løsningsforslag,” forklarer Mette Thor Jørgensen. Som voksen skal man derfor være opmærksom på, hvad det er, der kan udløse ens stress-system og gøre alt for at undgå eller håndtere det.

”Ligesom superhelte har vi voksne et ansvar for at bruge vores kræfter og magt til at beskytte dem, der har brug for vores hjælp. Og det har børnene i konfliktsituationer,” siger hun.

• I indskolingen oplever over halvdelen af børnene at få skældud tit eller nogle gange.
• På mellemtrinnet oplever over en fjerdedel af børnene at få skældud tit eller nogle gange.
• I udskolingen oplever knapt en fjerdedel af de unge at få skældud tit eller nogle gange.

Kilde: DCUM, 2015, Termometer-måling med besvarelser fra 54.439 børn.