10 råd fra læge:
Hjælp dit barn ud af angst, stress og mistrivsel
Bliver du også usikker på, hvordan du støtter dit barn bedst til at mindske bekymringer og øge trivslen? Så er der hjælp at hente. Læge og hypnoterapeut Anna Knakkergaard, der gennem en årrække har hjulpet børn og deres familier med at slippe ud af angst, skolevægring, deler her 10 konkrete råd du, som forælder, kan bruge til at hjælpe dit barn med at mindske bekymringer.
TEKST: ANNA KNAKKERGAARD
FOTO: ISTOCK
Mistrivsel og angst blandt skolebørn udgør et betydeligt problem i mange familie og har desuden været stigende de seneste år. Som forældre er vi parate til at gøre, det der skal til, når vores børn frembyder bekymringer og uro eller endda viser tegn på mistrivsel. Samtidig oplever nogle forældre, at de mangler viden om, hvordan de kan hjælpe deres børn til at mindske angst og uro og komme i bedre trivsel. Det vi har lyst til at gøre, når vores børn overmandes af bekymringer, er ikke altid det mest hensigtsmæssige, idet for meget fokus på det svære kan virke forværrende, eller undgåelse af svære situationer hurtigt kan brede sig som ringe i vandet.
Heldigvis er der en masse effektive tiltag du som forælder kan lade dig inspirere af, når du oplever at dit barn har brug for, at du gør noget andet, end det du plejer.
Angst er på den ene side et grundvilkår i tilværelsen og en helt almindelig følelse, som vi ikke skal forsøge at undgå, men derimod have mod til at håndtere. Vores børn vokser af de udfordringer, de møder på deres vej, når bare udfordringerne passer nogenlunde til der, hvor barnet er i sit liv. Målet er ikke at undgå angst eller ubehag, men at kunne håndtere det, når livet byder på bump på vejen. I den modsatte ende af spektret kan svær angst resultere i mental sygdom og stå i vejen for at barnet kan indgå i et normalt børneliv og udvikle sig alderssvarende. I de tilfælde er der ofte behov for hjælp ude fra i form af pædagogisk-psykologisk rådgivning eller egentlige terapeutiske behandlingsforløb. Før det kommer så vidt, er der en række konkrete fokuspunkter, forældre med fordel kan være opmærksomme på, når deres barn viser stigende bekymringstendens eller begynder at undgå forskellige situationer som fødselsdage eller fremlæggelse på klassen.
Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, om der er noget i barnets miljø – i skole, hjem, fritid eller på de sociale medier, der belaster barnet i en grad, der kalder på vores opmærksomhed og indsats, så barnet ikke er prisgivet urimeligt belastende vilkår. Angst og bekymring kan jo også være sunde reaktioner på et usundt miljø. Samtidig er der en række opmærksomhedspunkter, vi som forældre og fagprofessionelle kan have fokus på, så vi støtter børnene til en bedre trivsel. De nedenstående 10 råd er ment som en inspiration. Forældre kender deres børn bedst, og i nogle familier skal fokus ligge et andet sted, end det skal hos andre.
Anna Knakkergaard er læge og klinisk hypnoterapeut og har gennem de seneste år hjulpet hundredevis af børn og deres familier med at få styr på angst og mistrivsel.
ANNAS 10 RÅD TIL FORÆLDRE:
1.
DET VI FOKUSERER PÅ, FORSTÆRKER VI
I den bedste mening kommer vi som forældre ofte til at tale alt for meget om det, der er svært. Det er vigtigt at anerkende barnets oplevelser og følelser, men samtidig vigtigt at vide, at vi forstærker det, vi fokuserer på. Det kan derfor være af stor betydning at støtte barnet i at flytte fokus.
Det kan eksempelvis være en rigtig god øvelse at minimere snakken om det, der er svært – særligt hvis det drejer sig om ting, vi ikke kan ændre eller har kontrol over. Bekymringer har det med at vokse, når de får for meget ”taletid”, og omvendt breder roen sig som regel, når vi har fokus på noget, der er rart.
2.
UNDGÅ BEKYMRINGSSNAK VED SENGETID
De fleste forældre kender til den situation, at alle de svære tanker pludselig dukker op ved sengetid. Det kan der være flere årsager til. Måske er det netop ved sengetid, at der er ro nok i familien til, at tingene dukker op, og barnet kommer i tanke om noget, der er sket i løbet af dagen. Ofte bliver følelser dog også lidt sværere ved sengetid, da barnet er træt, og tingene derfor føles mere uoverskuelige.
Mange familie skaber med stor fordel en vane med at tale dagen igennem på et andet tidspunkt end ved sengetid. Det kan fx være over en kop te og et stykke knækbrød, når familien er hjemme om eftermiddagen. Ved at skabe ro til at tale dagen igennem på dette tidspunkt, er barnet mere friskt til at få talt om det, der kan være svært, og vil som regel også have mere overskud til at se mere nuanceret på tingene. Med denne vane er det også nemmere at få ro på barnet ved sengetid ved fx at sige; ”det taler vi om, i morgen.”
Mange børnefamilier har glæde af søvndyssende meditative godnathistorier, som fx Drømmejunglens historier, der kan hjælpe barnet med at finde ro i både tanker og krop.
3.
Hjælp dit barn med at nedregulere sine følelser, når det er svært
Følelser smitter. Alle følelser. Når dit barn er oprørt, er det nemt at blive følelsesmæssigt ramt af de samme følelser som barnet, og i den situation opstår der af og til en negativ spiral, hvor tingene ender med at se langt værre ud, end de egentligt er. Det kan være hjælpsomt at huske på, at ro smitter lige så meget som angst og bekymring. Når du bevarer roen, hjælper du samtidigt dit barn med at få ro på sine egne følelser.
Bogen Drømmefangeren har netop fokus på, hvordan vi påvirkes af forskellige følelser og tilgange, og kan give inspiration til gode samtaler om både følelser og drømme.
4.
TANK DIT BARN OP MED KROPSKONTAKT OG NÆRVÆR
Når vi krammer, masserer tæer eller bare sidder tæt under et tæppe i sofaen, fyldes vores hjerner og kroppe med en række beroligende stoffer. På denne måde tanker vi både barn og os selv op og modvirker angst og uro. Andre stille aktiviteter med rolig musik, puslespil eller tegning kan ligeledes hjælpe med at bringe ro på et uroligt system.
5.
HOLD FORSIKRINGER PÅ ET MINIMUM
Mange forældre oplever, at de ofte skal afkræfte et barns bekymringer eller love/forsikre om, at et eller andet, som barnet er nervøst for, ikke sker.
Det kan fx være ”Lover du, at du og mor aldrig bliver skilt?” eller ”Er du sikker på, at de andre ikke griner af mig?”. Problemet med disse forsikringer er dels, at vi jo ikke kender fremtiden og derfor umuligt kan love barnet, at noget helt sikkert sker eller ikke sker. Samtidig har denne type forsikringer det med at virke lige modsat hensigten – ofte leder de nemlig til flere bekymringer og mere usikkerhed, og som forældre vil man ofte opleve, at barnet stiller de samme spørgsmål igen og igen.
For at hjælpe barnet med at slippe sine bekymringer, kan det være en god ide at svare kort og ærligt, som fx; ”jeg er sikker på, at det kommer til at gå godt”. For at undgå at komme ind i en ”forsikringsspiral” hvor barnet stiller det samme bekymringsspørgsmål igen og igen, kan man minde barnet om, at man allerede har svaret, og hjælpe det med at flytte fokus til noget andet.
6.
TAG PRESSET FRA BARNETS SKULDRE VED AT GØRE I STEDET FOR AT PRØVE
I den bedste mening bruger vi ofte ordet ”prøve”, når vi gerne vil give vores børn et kærligt skub i en retning. Desværre lægger ordet prøve ofte alt for meget ansvar over på barnets skuldre, idet det bliver barnets opgave at finde de nødvendige ressourcer til at løse en opgave, som den voksne er usikker op. Det ligger implicit i ordet prøve, at der er en betydelig chance for, at det ikke kommer til at lykkes. Når barnet således skal prøve at fremlægge, at sove i egen seng eller tage hjem til en kammerat, fører det ofte til nederlag og skyldfølelse hos barnet.
Ved at lave helt faste aftaler sammen med barnet om, hvad barnet skal gøre, bliver det langt mere tydeligt og konkret for barnet, hvad udfordringen går ud på. Nogle gange lykkes det ikke alligevel, og så må de voksne tage ansvaret på sig og lægge en ny plan sammen med barnet.
7.
VI VOKSER AF FORVENTNINGER – VIS DIT BARN, AT DU HAR TILID TIL DET
Vi kan det, vi tror vi kan. I det store og hele gælder dette udsagn, når vi som mennesker skal klare en ny opgave. I den bedste mening kommer mange forældre til at bruge vendinger som, ”Er du sikker på, du er helt klar til det” eller ”tør du godt det?”.
Som forældre er en del af opgaven nogle gange at parkere vores egen bekymring, så den ikke smitter af på barnet. Øv dig i at heppe på dit barn – også når du selv er usikker eller bekymret. Tænk over, hvordan du støttede dit barn, da det skulle lære at cykle. Du sagde sikkert ”op igen”, selvom du måske tænkte, at det der styrt så lidt voldsomt ud.
8.
BRUG DIG SELV SOM EKSEMPEL – PÅ GODT OG ONDT
Børn har brug for at lære, at det er helt normalt at have svære følelser. Og de er verdensmestre i at mærke, hvordan du har det. Vær ærlig, når dit barn spørger dig, hvad der er i vejen. Hvis du er sur og frembringer et stort sammenbidt smil, er der ikke overensstemmelse mellem det, du siger og det, barnet kan mærke. Det kan lede til usikkerhed og tvivl om, om nogle følelser er forkerte. Forsøg i stedet at være ærlig. Dit barn kan sagtens tåle at høre dig sige, at din dag har været besværlig, og du derfor er lidt sur eller måske ked af det.
Barnet har brug for at lære at alle følelser er rigtige.
9.
FOKUSÉR PÅ VÆREN FREMFOR GØREN
Alt for ofte har vi fokus på resultater og mål. De seneste år er dette blevet langt mere fremherskende med nationaltests og individuelle læreplaner i skolen og en stigende individualisering i samfundet. Vi mennesker trives ikke særligt godt med at blive målt og vejet hele tiden. Ingen kan være den bedste til alting, men alle er gode til noget.
Forsøg at rose og anerkende dit barn, for det det er og ikke for det, det gør. Sætninger som ”jeg bliver så glad, når vi hygger os sammen” eller ”det er så dejligt, at du har haft en god tur” varmer hjertet meget mere end, ”hvor er det flot, at du klarede prøven så godt”. Husk på, at du elskede dit barn lige så højt, da det var nyfødt og intet kunne selv. Børn (og alle andre) har brug for at føle, at de er præcis som de skal være, fordi de er sig selv.
10.
ENIGHED SKABER TRYGHED
Noget af det, der virkelig belaster børn og unge, er uenighed. Det kan fx være mellem deres forældre eller på tværs af skole og hjem.
En af de allervigtigste forældreopgaver er, at bakke op om det liv, barnet er i. Det er en meget stor belasting for barnet, hvis forældre taler dårligt om den anden forælder, om lærere eller pædagoger i skolen eller om de andre børn og deres forældre.
Forsøg at lytte til barnets beretninger uden at være fordømmende eller tale dårligt om andre. Tal direkte med de øvrigt implicerede voksne, når der er uenighed på tværs af barnets liv. Så hjælper du både dit barn og alle andre omkring det.
Anna Knakkergaard er læge, klinisk hypnoterapeut og mor til fem sammenbragte børn i alderen 10-19 år. De seneste år har hun lavet terapi med børn og unge med blandt andet angst, skolevægring og søvnproblematikker.
I 2020 har hun desuden udgivet 2 børnebøger, der kan hjælpe børn i alderen ca. 4-10 år med følelsesregulering og til en bedre søvn.
”Drømmejunglen – godnathistorier baseret på beroligende hypnoseteknikker”, indeholder 6 forskellige godnathistorier, der hjælper børn med at bearbejde dagens oplevelser og få en bedre søvn. I Drømmejunglen møder I 6 forskellige dyrebørn, der alle har hver sin udfordring ved sengetid. Papegøjen Petra er aldrig rigtigt træt, når det er tid til at gå til køjs, Dovendyret Doris hænger med hovedet, Tapiren Torben har mavekneb, Bladskæremyren Bolette er bange, Brøleaben Bjarne bekymrer sig og Jaguaren Janus har vokseværk. I historierne hjælper barnet dyret og guides samtidig igennem en række beroligende hypnoseøvelser.
”Drømmefangeren – en magisk godnathistorie om følelser og drømme” har fokus på, hvordan fantasi kan hjælpe, når tingene er svære og om, hvordan både svære og rolige følelser smitter. Bogen kan give inspiration til gode samtaler om både følelser, drømme og fantasi.
Begge bøger er udgivet på forlaget Jungledrømme i 2020. Udover bøgerne, findes historierne også i appen Drømmejunglen.
Udgivet: januar 2022
