Vælg side

TEKST OG FOTO: JANNIE HOLM AUDEBO

SSP-projekt:

Unge ændrer unges adfærd på nettet

Det vigtigste børn skal lære er at finde på nye idéer, der kan hjælpe andre mennesker eller løse verdens problemer, lyder det fra en række eksperter. Men det halter med fokus på innovation og kreativitet i folkeskolen. 47 % af forældrene synes, at skolen arbejder for lidt med kreativitet.

Stærke rollemodeller, større bevidsthed og mindre mobning. Det er blot nogle af de resultater, der er kommet ud af SSP-projektet, Det gode valg, der har til formål at påvirke de unges adfærd på de sociale medier. Projektet er søsat, fordi SSP-medarbejdere i København i stigende grad oplever, at slåskampe i skolegården bunder i en spydig bemærkning til en opdatering på Facebook eller en negativ kommentar til et billede på Instagram. ”Miskommunikation på de sociale medier er roden til mange konflikter blandt de unge. Man kan ikke se mimikken og kropssproget bag ordene, så en lille bemærkning, der måske er ment i al harmløshed, kan nemt udvikle sig til en stor konflikt,” forklarer Mikael Kelk, som er souschef i SSP København, der står bag projektet på foreløbig fem skoler i Brønshøj, Husum og Tingbjerg.

 Unge underviser unge
På Tingbjerg Heldagsskole oplever de også, at manglende viden om kommunikation er en væsentlig årsag til problemerne.

”De unge ved ikke altid, hvor meget en lille bemærkning kan skade, og derfor skal vi klæde dem på til at kunne navigere i det virtuelle fællesskab på en god måde,” siger SSP’er, Tülinay Ünkap, der netop har været med til at uddanne 7. klasserne på Tingbjerg Heldagsskole til unge-ambassadører for digital dannelse. Over to dage undervises 7. klasses-eleverne af lærere, kommunikationseksperter og politifolk i, hvilke risici, der er ved at bruge de sociale medier, og hvordan man gebærder sig på nettet på en god måde. På tredjedagen videreformidler 7. klasses-eleverne deres viden til skolens andre elever ved at holde oplæg i klasserne og gå i dialog med de andre elever.

Pointen bag den såkaldte ung-til-ung-metode er at lade de unge påvirke andre unge, forklarer Mikael Kelk.

”Forskningen viser, at ung-til-ung-metoden giver mulighed for at skubbe til de unges adfærd, fordi de kommer til at præge hinanden i den rigtige retning,” siger han. En anden central metode i projektet er social pejling, som kort fortalt går ud på, at unge gør, hvad flertallet af andre unge gør.
”Derfor skal vi have frem i lyset, hvad flertallet af unge gør rigtigt, og formidle det blandt de unge, så flere gør det rigtige,” forklarer Mikael Kelk.

Det virker: Spydigheder blev til omtanke
På Tingbjerg Heldagsskole oplever de, at teorierne virker i praksis. Det har specielt gjort en stor forskel for 7. klasses-eleverne, fordi de selv skulle undervise, mener Tülinay Ünkap.
”Når eleverne skal undervise resten af eleverne på skolen, ser de sig selv som rollemodeller, der træffer de gode valg. Det smitter, for eleverne spejler sig i hinanden, ikke i os lærere,” siger hun. Lærerne på skolen har også oplevet, at eleverne er blevet bedre til at tænke over, hvad de skriver på nettet.

”De overvejer, hvordan de formulerer sig og standser sig selv i at skrive grimme bemærkninger, fordi de er blevet bevidste om konsekvenserne af deres adfærd,” siger Tülinay Ünkap. Hun oplever også, at læreprocessen har været mere effektiv, fordi eleverne skulle give deres viden videre.

”De har lyttet mere til, hvad der er blevet sagt, de har taget noter og stillet spørgsmål. Det har virkelig en lærende effekt, når de skal omsætte deres viden til egne ord,” siger hun.

Forældre og fagpersoner inddrages
Udover de unge har projektet to andre målgrupper: De professionelle omkring de unge og deres forældre. Der er temadage for lærere, pædagoger, mentorer, klubpersonale og gadeplansmedarbejdere, ligesom forældrene på skolerne inviteres til en temaaften, hvor de undervises af eksperter i unge og sociale medier. Formålet er, at de voksne skal klædes på til at støtte de unge i at træffe de rette valg på nettet. Her spiller forældrene også en afgørende rolle, mener de i SSP København.

”Forældrene har et kæmpe ansvar for deres børn. Vi ser for alle andre indsatser, at hvis vi kan få forældrene som medspillere, kan vi nå de unge i endnu højere grad,” siger Mikael Kelk.

”Eleverne har ikke bare fået en masse ny viden, men de har fået lyst til at træffe de gode valg blandt andet i forhold til det gode kammeratskab,” siger Tülinay Ünkap, der er SSP’er på Tingbjerg Heldagsskole.

Hvad har I fået ud af at blive uddannet til ambassadører?

”Før tænkte jeg ikke over, hvilke konsekvenser det kan have at lægge ting ud på de sociale medier. Jeg var for eksempel ligeglad med, at nogle lagde billeder ud på nettet af mig. Nu lægger jeg ikke mere billeder ud af mig selv og andre, og når min familie gør det – for eksempel min fætter – så siger jeg: Pas på – det kan være farligt. Da jeg fortalte det til de små elever, følte jeg, at jeg hjalp dem med ikke at gøre det. Jeg føler, at jeg har gjort en god gerning.” 
Sadik Ziberi, 7. Klasse

”Jeg ville ikke have tænkt så meget over det, hvis jeg ikke skulle formidle det videre, for man skal vide mere, når man fortæller det til andre. Man skal høre bedre efter og stille flere spørgsmål. Man lærer det meget bedre. Før sagde vi grimme ting om hinanden. Det er stoppet nu. Det ville det ikke ha været, hvis vi ikke skulle videreformidle det.”
Ebyan Abdi-Aziz Abdullahi, 7. klasse

Hvordan var det at blive undervist af de store elever i stedet for af lærerne?

”De var rigtig gode til at forklare det. Det var sjovere, at det var eleverne. Man tror mere på eleverne, fordi det er dem, man er mest sammen med, og eleverne ved mere om det. Lærerene går ikke så meget op i det som os. Før tænkte jeg, at når jeg ligger et billede op på nettet, så er det jo bare mit. Nu ved jeg, at andre folk også ser det.”
Alena Imeri, 5. Klasse

”Det var rigtig godt. De vidste meget om det. Eleverne ved mere om det, fordi de går mere op i det end lærerne. Før interesserede jeg mig meget for de sociale medier. Nu kan jeg ikke så godt lide det. Jeg passer i hvert fald på. Jeg vidste ikke, at alle kunne se det, når jeg lagde et billede op, og jeg har slettet billeder fra snapchat nu.”
Shama Safe, 3. Klasse

Det gode valg har tre overordnede til de unge:

1. Trivsel:
Fokus på for eksempel mobning og chikane på nettet eller betydningen af nedladende kommentarer på billeder eller lign.

2. Risiko-adfærd:
De unge skal være klar over, at deres adfærd på de sociale medier kan skade dem selv. For eksempel, hvis man opgiver personlige oplysninger eller chatter med én, som man ikke ved, hvem er.

3. Kriminalitet:
De unge skal være bevidste om at visse handlinger på de sociale medier er kriminelle. Eksempelvis dødstrusler.

De voksne omkring de unge (fagfolk og forældre) klædes på til at støtte de unge i at træffe det gode valg ved at:

1. Forstå:
Hvad de sociale medier er for en størrelse og, hvordan de spiller en aktiv rolle i de unges liv.

2. Spotte:
De voksne skal blive bedre til at have antennerne ude i forhold til at opdage konflikter blandt de unge, der kører på de sociale medier.

3. Handle:
Hvis de voksne bliver opmærksomme på et problem, skal de havde redskaber til at hjælpe de unge med at løse det.

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.