”Jeg ved godt, at det er farligt for mig at træne så meget. Men jeg kan ikke lade være”
Et svært 9. klasse-år blev startskuddet til, at Nikoline Pilgaard begyndte at træne for trøst og kontrol. I starten virkede det godt, men igennem nogle svære år tog træningen overhånd, og nu har hun foreløbig overtrænet i 10 år. Med skader og livsfare til følge.
Skal forældrene (stadig) blande sig i elevernes fællesskaber i udskolingen?
Mens forældrene i indskolingen i høj grad engagerer sig i at styrke fællesskabet i klassen med legegrupper, legeaftaler og fælles aktiviteter efter skoletid, ser det anderledes ud med forældrenes involvering i udskolingen. Det oplever mange forældre i hvert fald ifølge Skole og Forældres undersøgelse fra januar 2024.
”Et godt fællesskab gør, at det er nemmere at komme ud af sengen om morgenen”
Hvis fællesskabet skal være for alle, skal de voksne sørger for, at ryste eleverne sammen på tværs af hele årgangen, fortæller elever fra 7. årgang på Højdevangens Skole.
Styrede aktiviteter i frikvartererne styrker fællesskabet
På Højdevangens Skole har man fokus på at facilitere gode fællesskaber for eleverne i udskolingen. Derfor prioriterer skolen voksenstyrede aktiviteter i frikvartererne, der er arrangeret af pædagogerne i udskolingen.
”Mit liv handlede kun om at spise mindre og motionere mere”
Laura Pedersen begyndte at tabe sig, da hun gik i folkeskolen. Ti år senere kan hun se tilbage på et ungdomsliv med voldsomme konflikter, forgæves indlæggelser og afbrudte uddannelser. I dag er hun rask, og håbet er hendes vigtigste råd til de voksne omkring unge spiseforstyrrede.
Podcast: Skærmens indtog – fra forældrenes frisind til forvirring
En opdragelsesform præget af frisind er udfordret – og helt naturligt spørger mange forældre forvirrede, hvornår de og skolen skal sige nej eller ja til børn og unges skærmbrug? Derfor har vi inviteret en af Danmarks førende eksperter på området i studiet, nemlig digital medieanalytiker Camilla Melhsen. Med sig har hun sin nyeste bog ”Opmærksomhedstyveriet – Hvor
Podcast: Sådan genskaber vi fællesskabet i skolen
Fællesskaberne er i disse år underpres. Mange børn trives ikke, flere og flere kommer ikke i skole og forældre står i svære situationer. Helle Rabøl Hansen og Lise Tingleff Nielsen giver deres bud på, hvordan vi kan udvikle skolen, så den bliver mere fællesskabsorienteret.
Når teenageres fokus på sundhed bliver usundt
Mange udskolingsbørn bliver optaget af sund kost og træning, når deres kroppe begynder at ændre sig. Det er sundt og godt, men for nogen kan det kamme over i en usund optagethed af kroppen og måske ende i en spiseforstyrrelse eller træningsafhængighed. Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på.
Forældre: Venskaber er det vigtigste for mit barns trivsel i skolen
7 ud af 10 forældre oplever, at venskaber er afgørende for, om deres barn trives i skolen. Det er skolens ansvar, at ingen føler sig uden for fællesskabet, mener Helle Rabøl Hansen.
Sådan kan du være med til at fremme venskaber i dit barns klasse
ALLE BØRN SKAL HAVE EN VEN. PUNKTUM! Og det er de voksnes ansvar. Også forældrenes. Det går nemlig udover hele klassens trivsel, hvis nogen er udenfor.
Legeaftaler – Fordele og udfordringer
Legeaftaler kan styrke venskaber og glæden ved at gå i skole. De kan have positiv betydning for barnets venskaber og fællesskabet i klassen. Der er dog også børn, der er udenfor fællesskabet og legeaftalerne, og det er derfor vigtigt at inkludere dem, ved at invitere bredt som forældre.